Indledning
Digtet ”Til mit døde barn” skrevet af forfatteren Tove Ditlevsen udkom i 1937 i Tove Ditlevsens første digtsamling ”Pigesind” .

Digtsamlingen ”Pigesind” består af 32 digte, hvor Ditlevsen formidler hele følelsesspektrummet omkring hendes ulykkelig liv til læseren.

Tove Ditlevsens forfatterskab bevæger sig mellem det selvbiografiske og det fiktive, hvor Ditlevsen udtrykker angst og smerte, hvilket vi også ser i hendes værk.

Digtet ”Til mit døde barn” omhandler Ditlevsens døde spædbarn som hun bar inden i sig. Tove Ditlevsen beskriver sin sorg for hudløst tæt kontakt mellem moren og barnet.

At bære et liv i sig er en stor oplevelse og omvæltning i en mors liv. Derfor er digtet ”Til mit døde barn” et psykisk sår for Tove Ditlevsen som et resultat af et stort tab og dødsfald.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Tove Ditlevsens fører en monolog sammen med sit barn da hun starter med at sige hvad hun føler i et vers og derefter fortæller barnet sin afsked i næste vers.

Sådan fører Ditlevsens monologen gennem hele digtet. I første vers bliver vi introduceret til Tove Ditlevsens sorg, hendes spæde barns død som hun aldrig hørt hans stemme.

Tove Ditlevsens havde været gravid i god tid, hvilket vi kan læse os frem til, da hun skrev ”men de bitte fødders spark” vers 1 strofe 3. Det forklar den hudløst relation Ditlevsen havde til sit barn.

Et levende menneske i hende som hun delt mange måneder med. Inden Tove Ditlevsen sidste afsked til sit barn skriver hun i strofe 4 vers 14-13 ” Lille barn, nu skal du aldrig mærke livets hede puls i godt og ondt- godt det samme.”

som kan anses som en reference til Tove Ditlevsens liv med masser af livs sår og at hendes barn ikke vil opleve livets nedture eller opture.

Disse to stoffer bliver brugt som en metafor, da ”hede puls” anses som et liv med ikke meget glæd i den sammenhæng.