Fag: Innovation B & Afsætning A

Opgavebeskrivelse
Karakteriser kort virksomheden Tesla. Karakteriser ligeledes markedet for elbiler samt konkurrencesituationen på dette marked.

Lav en intern analyse af Tesla Danmark med udgangspunkt i Business Model Canvas. Forestag ligeledes en eksterne analyse.

Diskuter og vurder fremtidig strategi for Tesla Danmark samt diffusionsmulighederne fremadrettet.

Indledning
Jeg har valgt at skrive om Tesla i min SRP, da jeg siden Teslas første bil ”Tesla Roadster”, har været meget fascineret af elbiler, og især Tesla har gjort stort indtryk på mig, fordi deres koncept rammer plet.

Transport er verdens næststørste klimasynder, og derfor er det også vigtigt, at vi finder alternativer til brændstofbiler.

Ser man ud fra (bilag 1) Danmarks totale Co2 udslip på 41,568 tons, så udgør transportudslippet 34%, hvilket svarer til 14.139 tons udelukkende fra biler i Danmark.

Regeringen har siden 1984 valgt, at elbiler skal være frie for registreringsafgift i håb om at gøre transporten i Danmark grønnere, hvorimod registreringsafgiften på brændstofbiler er helt oppe på 150%.

Det betød at Teslas nye luksusbil ”Tesla Model S” var meget billigere end de andre luksusbiler, hvilket også gjorde, at Tesla solgte på blot et år 3300 stk. Tesla Model S i Danmark.

Det betød at regeringen tabte en masse penge, da mange valgte at købe Tesla fremfor brændstofbiler, eftersom elbilen var afgiftsfri.

Det resulterede i at regeringen i 2016 valgte at sætte registreringsafgift på elbiler. Den nye registreringsafgift vil gradvist blive højere, og stige med ca. 20% hvert år, hvilket resulterer at elbiler i 2022 har fuld afgift på lige fod med brændstofbiler.

Heldigvis for Tesla og andre elbilproducenter har regeringen lavet et nyt udspil, som åbner dørene for Tesla igen.

Indholdsfortegnelse
Abstract
Indledning
Problemformulering
Metode
Redegørelse
Virksomhedskarakteristik
Karakteriser markedet for elbiler
Teslas konkurrencesituation på markedet
Analyse
Intern analyse af Tesla
Delkonklusion:
Ekstern analyse af Tesla Danmark
Porters Five Forces:
PESTEL Analyse
Delkonklusion:
Diskuter og vurder fremtidige strategi for Tesla Danmark
Diskuter og vurder diffusionsmulighederne for Tesla Danmark
Delkonklusion:
Konklusion:
Litteraturliste:
Bilag
Bilag 1
Bilag 2

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I 2003 blev virksomheden Tesla motors inc. grundlagt i det sydlige Californien også bedre kendt som Silicon Valley.

Grundlæggerne bag Tesla var en gruppe højtuddannede ingeniører, som havde en vision om, at man ikke skulle gå på kompromis for at køre elektrisk – Elbilen skulle være sjovere, hurtigere og bedre.

Tesla er en produktionsvirksomhed, som i dag producerer elbiler og batterier til B2C og B2B kunder.

Tesla Danmark A/S er det danske datterselskab, som hører til moderselskabet Tesla Motors Inc. der har hovedsæde i Palo Alto i Silicon Valley.

Tesla er et aktieselskab, og de blev børsnoteret i 2010 med en notering på 230 mio. dollars. Tesla Motors Inc. bliver til daglig administreret af den kendte direktør Elon Musk. Elon Musk er ingeniør, opfinder og forretningsmand.

Elon Musk er medstifter af Tesla, og han har siden starten været deres ansigt ud ad til. ”Manden bag Tesla” Elon Musk er også medstifter af virksomhederne Zip2, X.com og Paypal, hvor han har skabt stor succes.

I dag er han udover Tesla adm. Direktør og grundlægger for SpaceX, Neuralink & Hyperloop. Alle virksomheder er fremtids- og miljøorienteret, og man anser derfor Elon Musk som ”Den ægte Iron Man,” da han bliver sammenlignet med fiktionsfiguren ”Iron Man, by Marvel”

I 2008 udkom deres første elbil, som hed ”Tesla Roadster”. Roadsterens mål var at ændre forbrugerenes syn på elbiler, da flere troede elbiler var kedelige, og at deres rækkevide var kort.

Roadsteren var den første masseproducerede elbil, som var motorvejsparat, og Tesla solgte mere end 2500 biler i 31 forskellige lande.

Det resulterede i, at forbrugerne fik interesse for elbiler, eftersom Tesla havde formået at få deres elbil til at køre minimum 300 km på en opladning, og med en acceleration på 3,7 sekunder fra 0-100 km/t.

Tesla stoppede produktion af Teslas Roadster efter 2500 solgte biler, og producerede i stedet den første familiebil i 2012, der skulle være en billig luksusbil. Bilen blev navngivet ”Tesla Model S”, og det er stadig den dag i dag den mest solgte elbil.

Tesla vidste godt, at der stadig skulle meget til for at overtale forbrugerne om, at elbilen var fremtidens bil.

Derfor valgte de at tilføje en hel række ekstraudstyr og fordele til bilen, herunder gratis opladning, 7 års garanti på batteriet, 500 km rækkevide, gratis opdateringer til bilen etc.

Tesla omsatte i andet kvartal i 2018 for 4.0 mia. dollars, hvilket var en fordobling fra første kvartal 2018 på kun 2.0 mia. dollars.

Dog har de et underskud på 717 mio. dollars i andet kvartal, hvilket er historisk højt for virksomheden. Tesla omsatte for i alt 11,5 mia. dollars i 2017.

Deres markedsføring og tiltag medførte at bilen hurtigt blev udsolgt. Tesla producerede så mange biler de kunne, og de åbnede op for salget i flere lande. Salget fortsatte med at stige, og i 2015 opnåede de et salg på over 100.000 solgte biler på blot 3 år.

Tesla er i dag den førende elbil producent, hvilket kan ses på deres store markedsandele på verdensmarkedet.

Tesla har i dag over 45.000 tusinde ansat i virksomheden, men de forventer en fyringsrunde på ca. 4000 ansatte i 2019, for at spare penge.

Karakteriser markedet for elbiler:

Markedet for elbiler er i stor vækst, og der bliver solgt flere og flere for hvert år der går. I 2017 blev der solgt 1.2 millioner elbiler på verdensplan, og forskere forventer at salget vil stige til 1.6 millioner i 2018.

Lande som USA, Kina og Norge er klart de førende lande, som køber flest nye elbiler. Især Norge har haft stor indflydelse på salget af elbiler.

I 2017 var 46 % af de biler der blev solgt i Norge elbiler, hvilket betyder at de står i spidsen for størst andel af elbiler.

Norge har valgt at gå den modsatte vej som Danmark, og de har derfor valgt at fritage registreringsafgiften på elbilerne, samt gøre opladningen gratis og give elbil ejere flere fordele i trafikken.

Norge har også valgt at sætte en stopper for salg af nye brændstofbiler i 2025, eftersom klimaforandringerne er værre end forventet.

Den danske regering har fået meget kritik for deres afgifter på elbiler, i og med transport er den næst værste klimasynder og klimaforandringerne er værre end forventet. Det danske elbilsalg, har været drastisk faldene efter de nye afgiftsregler på elbiler i 2016.

Mens salget af elbiler er vokset markant i andre lande, har tallene i Danmark været meget skuffende. Faktisk blev der kun solgt 76 nye elbiler mod 23.956 nye brændstofs biler i Danmark sidste år.

Den danske regering har derfor taget kritikken til sig og kommet med et nyt klima og luftudspil, som også omhandler biler.

De vil bla. fjerne afgiften på grønne biler (Elbiler, brintbiler, hybridbiler) som koster under 400.000 kr. i 2019 samt stoppe salget af nye brændstofs biler i 2030.

Hvis det nye klima og luftudspil bliver vedtaget, vil det betyde, at markedet for elbiler i Danmark igen vil blive en succes.

Det bliver argumenteret ud fra salget af elbiler inden 2016, hvor der kom afgift på elbilerne. Der blev alene solgt 3300 nye Teslaer i 2015 hvorimod der kun blev solgt 76 nye elbiler i 2017.

Dette er meget positivt for elbilindustrien, da der igen åbner sig et marked. Samtidigt er Danmark kendt for at være et testmarked.

Det har dog været svært for elbilbranchen, da regeringen stoppede salget af elbiler. Men dørene åbner sig langsomt igen.