Tildækningsforbuddet i Danmark | SRP

Resume

I denne opgave vil jeg undersøge tildækningsforbuddet i Danmark. Jeg vil tage udgangspunkt i de forskellige forståelser af islam, samt hvilke religiøse krav religionen stiller til individet. Yderligere vil jeg undersøge konsekvenserne af tildækningskravene med udgangspunkt i de liberaldemokratiske frihedsprincipper.

Der foretages en analyse af tildækningsforbuddet i medierne. Jeg vil komme ind på partiernes synspunkter og de tildækkede kvinders synspunkter gennem inddragelsen af artiklen, Nej, tildækningsforbuddet er IKKE et burkaforbud, og et interview med Kvinder i Dialog.

Der er forskellige holdninger til tildækningsforbuddet, og forskellige synspunkter fra partierne. Artiklen drøfter, om argumentet for tildækningsforbuddet var, at en tildækning af ansigtet ifølge partierne er et udtryk for ”anonymisering” og er ”udansk”.

Ydermere bruger jeg en diskursanalyse til at analysere, hvordan Dansk Folkeparti italesætter tildækningsforbuddet i pressemeddelelsen. Dernæst bruges Molins model til at forklare Venstres politiske adfærd. Ved opstilling af Downs teori forklares Socialdemokratiets stemmemaksimerende adfærd. Tildækningen af ansigtet bliver af politikerne set som en undertrykkelse af kvinden i islam, og bliver tilmed set som værende uforeneligt med det danske samfund og dets sammenhængskraft.

Interviewet med Kvinder i Dialog fortæller, at deres brug af tildækning er selvvalgt, og at niqabben symboliserer deres kærlighed til Gud. Derudover tages der udgangspunkt i Goffmans begreb om stigmatiseringen, hvor de ansigtstildækkede muslimske kvinder bliver stigmatiseret.

De venstreorienterede værdipolitiske partier er imod tildækningsforbuddet, da det bryder med de liberaldemokratiske frihedsprincipper. De højreorienterede partier støtter derimod tildækningsforbuddet, da de mener, at det er en nødvendighed for beskyttelsen af det danske demokrati.

Indledning
Vi lever i et samfund, hvor respekten og religionen spiller en betydelig rolle for samfundet og demokratiet. Mange danskere i dag, er stolte over at være danskere. Danmark er et land med demokrati, frihed og grundlæggende frihedsrettigheder.

Disse love prøver på at hjælpe de udsatte og ressourcesvage grupper. Gennem de sidste fem år har udlændingepolitikken taget en meget stram drejning, hvor der er blevet diskuteret, om hvad demokrati egentlig er.

Med den stigende tilstrømning fra den muslimske verden har integrationspolitikken fyldt mere i mediebilledet. De seneste år er, der opstået mange spørgsmål omhandlende de liberale frihedsrettigheder og demokratiet.

I 2017 fremsatte den danske regering et forslag til en ændring af straffeloven, med et ønske om et tildækningsforbud. Forslaget havde til formål at forbyde de danske borgere at tildække sit ansigt i offentligheden.

Dette forbud trådte i kraft d. 1. august 2018, som et tildækningsforbud. Man kan få en bøde op til 10.000kr, medmindre tildækningen af ansigtet tjener et anerkendelsesværdigt formål. Siden forbuddets vedtagelse har der været et had i debatten omkring det danske demokrati, og hvorvidt sådan en lov kan vedtages uden, at den bryder med den personlige frihed.

Mange spørgsmål har rejst sig, om hvorvidt et tildækningsforbud stemmer overens med demokratiets liberale principper.

For at skabe et overblik vil jeg først i denne religion- og samfundsfaglige opgave redegøre for den religiøse baggrund for tildækningskravene for kvinder i islam, samt kategoriseringen af de 4 islamforståelser. Yderligere vil jeg redegøre for tildækningsforbuddet.

Jeg vil foretage en analyse af mediedebatten om tildækningsforbuddet med inddragelse af artiklen, Nej, tildækningsforbuddet er ikke et burkaforbud (bilag 1), og tage udgangspunkt i et interview med Kvinder i Dialog.

Yderligere tages der udgangspunkt i Venstres og Dansk Folkepartis udmeldinger vha. diskursanalyse, Goffman, Downs og Molins model. Afslutningen vil indeholde en vurdering af, hvorvidt tildækningsforbuddet kan ses som en styrkelse af eller som en trussel mod det danske demokrati.

Indholdsfortegnelse
Resume 1
1. Indledning 3
2. Metode 4
3. Islam og tildækningsforbud 5
3.1. Den religiøse baggrund for tildækningskravene for kvinder i islam 5
3.2. Formans fire shariaformer 6
3.3. Tildækningsforbuddet 7
4. Debatten i medierne om tildækningsforbuddet 9
4.1. Artikel: ”Nej, tildækningsforbuddet er ikke et burkaforbud” 9
3.1.1 Stemmer fra det politiske landskab 9
3.1.2. Socialdemokratiets og Venstres valg ift. tildækningsforbuddet. 11
3.1.3 Diskursanalyse af Danske Folkepartis italesættelse af forbuddet 12
3.1.4. Stemmer fra den muslimske verden 14
4. Ses tildækningsforbuddet som en styrkelse af eller som en trussel mod det danske demokrati? 17
5. Konklusion 20
6. Litteraturliste 22
7. Bilag 25
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu