Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Materialer
Fremgangsmåde
Resultater
Analyse
Konklusion
Kilder/litteratur Liste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål: I denne praksisøvelse vil vi illustrere brugen af bakterier til produktion af yoghurt samt udforske en række variabler, der påvirker den endelige kvalitet af yoghurten.
Formålet med øvelsen er at undersøge, hvordan forskellige faktorer påvirker kvaliteten af yoghurten.
Teori: Bakterier er mikroskopiske organismer og består af prokaryote celler, som adskiller sig fra eukaryote celler, der findes i dyr.
Prokaryote celler er væsentlig mindre (0,5-5 um) end eukaryote celler (10+ um). Prokaryote celler mangler en cellekerne, og proteinsyntesen foregår derfor i cytoplasmaet.
Bakterier formerer sig gennem mitose, hvor de enten kopierer sig selv eller kloner sig selv. For at skabe genetisk variation udveksler bakterier DNA med hinanden ved hjælp af plasmider. Bakterier trives bedst ved en neutral pH-værdi mellem 6 og 8.
De findes overalt: i jorden, luften, vandet, vores hjem, fødevarer og endda både inde i og uden på os. De foretrækker temperaturer mellem 20 og 40 grader, men kan også overleve ved ekstremt høje eller lave temperaturer.
Der findes bakterier, der trives i ilt, kaldet obligate aerobe; andre kan overleve under både ilt- og iltfattige forhold, kaldet fakultativt aerobe/anerobe, men de foretrækker ilt, da det producerer mere energi. Der er også bakterier, der kun trives uden ilt, kaldet obligate anaerobe.
En verden uden bakterier er umulig at forestille sig, da de udfører mange nødvendige og gavnlige funktioner som spildevandsrensning, biogasproduktion, fordøjelse (tarmflora) og mere.
De nedbryder forskellige organiske stoffer og kan derfor hjælpe med at nedbryde skadelige stoffer og affald, vi producerer.
Desværre er der også nogle bakterier, der kan forårsage sygdomme hos os, vores husdyr eller vores planter.
De nyttige mikroorganismer er gode og uskadelige. Nogle af dem tilføjes endda til mad. For eksempel findes der mælkesyrebakterier i syrnede mælkeprodukter, ost, brød, spegepølse, soja, eddike, vin og øl.
I syrnede mælkeprodukter som yoghurt, A38 og tykmælk tilsættes mælkesyrebakterier, der omdanner mælkesukker til syre og giver yoghurten dens karakteristiske konsistens og smag.
Alkohol dannes ved alkoholgæring, hvor sukker nedbrydes til både kuldioxid og alkohol af gærceller. Gærceller udfører gæringen for at skaffe energi (ATP), og alkoholen dannes som et biprodukt.
Fremstillingen af yoghurt indebærer også fermentering, hvor organisk materiale nedbrydes til enten andet organisk eller uorganisk materiale.
Før fermenteringen gennemgår yoghurten dog flere processer for at forbedre kvaliteten, som vi vil udforske nedenfor.
Skriv et svar