Yoghurt Fremstilling

Indledning
Efter omfattende og livlig debat fandt vi til sidst fælles fodslag, hvilket ledte os til beslutningen om at skabe en solbær-yoghurt, der var unik for vores projekt.

Vores mål var klart: Vi ønskede at undgå blot at genskabe en eksisterende yoghurtvariant, især inden for Danmarks grænser.

Denne kollektive idé begrænsede ikke vores udsyn betydeligt, da vi indså, at der faktisk ikke eksisterede et overvældende udvalg af forskellige yoghurtvarianter i Danmark.

Som vores plan udformede sig, pegede valget mod solbær sig som den mest hensigtsmæssige kerneingrediens.

Dette valg blev motiveret af solbærets velkendte sundheds- og velfærdsmæssige fordele, hvilket gjorde det til den perfekte kandidat til vores yoghurtprodukt.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemtræ
Problemanalyse
- Bakteriers formeringsbetingelser (Søren)
- Ryste mælk – Homogenisering (Victor)
- Sygdomme forbundet med bakterierne i mælk (Martin)

Løsningsforslag
- 1. Diffusion gennem emballage (Søren)
- 2. Syrning (Signe)
- 3. Pasteurisering (Martin)
- 4. Transport fra butikken til køleskab (Victor)

Mælkesyrerbakterier(teori) (Signe)
Yoghurtproduktion
- Krav (Sammen)
- Materialevalg (Signe)
- Materiale- og udstyrsliste (Signe)
- Solbær (Signe)
- Målgruppen (Sammen/ Søren )
- Fremgangsmåde(Signe)

Produktudvikling
- Tilpasning til krav (Victor)
- Test af yoghurten (Martin)
- Opfyldelse af krav (Signe) .
- Hvad kan gøres bedre i forhold til salg (Søren)

Evaluering
- Personlig evaluering for Søren
- Personlig evaluering for Martin
- Personlig evaluering for Victor
- Personlig evaluering for Signe
- Gruppeevaluering

Kilder

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Et alternativt forslag er at anvende syrning som en løsning. Gennem syrning sænkes pH-værdien, hvilket begrænser bakteriernes mulighed for at formere sig, og dermed øges produktets holdbarhed betydeligt.

Syrning kan udføres enten gennem fermentering eller ved tilsætning af en syre eller syredannende stof.

Fermentering indebærer en proces kaldet forgæring, hvor celler frigiver energi via anaerob forbrænding, selvom der i dag også eksisterer fermenteringsprocesser, der sker i nærvær af ilt.

Resultatet af disse forbrændinger kan være syrer, hvilket sænker pH-værdien. Yoghurtproduktion er et eksempel på fermentering, hvor mælkesyrerbakterier under de rigtige betingelser producerer mælkesyrer, hvilket fører til et fald i pH-værdien.

Ved tilsætning af syre tilføjer man et stof, der ikke naturligt forekommer i fødevaren. Dette indebærer visse regler om, hvor meget der må tilsættes, da disse stoffer ikke nødvendigvis er naturlige og ofte er kemisk fremstillede.

Tilsætningsstofferne er tildelt et E-nummer; f.eks. er E325-E385 surhedsregulerende stoffer. EU har været involveret i tildelingen af disse numre, og udover E-nummeret skal der også angives, i hvilke mængder og til hvilke formål stoffet kan anvendes.

Alle disse tilsætningsstoffer er opført på en positivliste, der angiver, hvilke stoffer der er godkendt til brug. I visse tilfælde kan ikke-økologiske tilsætningsstoffer også anvendes i økologiske produkter, såsom økologisk vin.

Ud over at forlænge holdbarheden kan tilsætningsstoffer ændre lugt, smag og farve. Syrning udgør en enkel metode til at øge holdbarheden.

I tilfælde af fermentering sker syrningsprocessen under selve produktionsforløbet, hvilket sparer producenterne for meget tid.

Tilsætning af syrer fungerer også godt for færdige produkter, der blot skal have en længere holdbarhed. Således udgør syrning en let og effektiv måde at forlænge holdbarheden på.

3. Pasteurisering (Martin)
I 1862 blev pasteuriseringen introduceret af den franske forsker Louis Pasteur.

Denne teknik blev udviklet som et innovativt værktøj til at forlænge holdbarheden på forskellige fødevareprodukter.