Indledning
Den kultur vi lever i, i dag det fylder reklamer og billeder vores hverdag og stort set præger det folks syn på vores samfund.
Billeder fylder ligeså som ord i forhold til den virkelighedsskabende effekt, det gør vi får en bedre forståelse for den emne billedet vil vise noget om, men stadig påvirke vores holdninger, og her er det i forhold til kønsstereotyper.
Når et reklamebureau vælger at tage emnet kønsroller op, så er det klart der vil komme vidt forskellige reaktioner frem, da det ikke er et emne her et enkelt svar på.
Det er generelt ikke et emne vi tænker over i vores hverdag, men når emnet kommer frem her folk tendens til enten at forsimple eller overdrive emnet køn, for at give en selv en mening med det hele.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I artiklen er Elisabeth Lønkjær Eskildsen forholdsvis neutral, hun præsentere to forskellige synspunkter omkring debatten af fremstilling af køn i reklamer.
I artiklen hører vi fra Ulla Tornemand som er næst forkvinde i organisationen Dansk Kvindesamfund og hun mener helt klart at den sexistiske undertone i reklamerne er med til at skabe vores samfund, og give forvrængede syn på kønsroller.
Ulla Tornemand siger at der har været en stigning i mængden af seksualiserede billeder af piger og kvinder i det offentlig rum. I et eksempel hun giver, er det et billede af en solbrændt blondine i pink BH men en sikkerhedshjelm på.
Hvor Ulla Tornemand udtaler: ¨ Det har vist sig, at sexistisk humor ikke er harmløs. Den bidrager til at normalisere en fjendtlig attitude over for kvinder.
Jo mere du udsættes for sexistisk humor som i reklamen på bilen, jo mere tolererer du, at diskrimina tion af kvinder finder sted¨
Skriv et svar