Formål: Formålet med forsøget er at måle dybden hvortil den fotiske zone strækker sig.
Indledning
Primærproduktion foregår i den fotiske zone, det vil sige i den del af søen hvor der er tilstrækkeligt med lys til at der kan ske en fotosyntese.
For at beskrive hvortil den fotiske zone går, anvendes ofte forsøget med at bestemme sigtedybden, eksempelvis med en secchiskive.
På baggrund af sigtedybden på eksempelvis 3 meter, er det fotiske zone 6 meter, da den fotiske zone som tommelfingerregel udgør ca. to gange sigtedybden.
Den fotiske zone strækker sig som tidligere nævnt til det punkt hvor solen har tilstrækkelig med kraft til at gennemskinne vandet. Dette skyldes at der ingen fotisk zone er, hvis der ingen fotosyntese er.
Da solen er en del af fotosyntesen, er der altså ingen fotisk zone hvis der ikke er nogen sol. Sigtedybden svarer til den dybde hvor der kun er 10% af lyset ved vandoverfladen tilbage.
Som tommelfingerregel kan rodplanter gro ned i samme dybde som den gennemsnitlige sigte på årlig basis.
Indholdsfortegnelse
Måling af Sigtedybde
Måling af dybdeprofiler
Artsbestemmelse af plante- og dyreplankton
Bestemmelse af fosfatindhold
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Først afmærkes 1 x 1m tagrørssump med to tommestokke, og så tæller man hvor mange tagrør der er i det afmærkede område.
Efter dette bruge man tommestokken til at bestemme gennemsnitshøjde af tagrørene, det er ikke nødvendig at måle alle tagrørene for at bestemme gennemsnitshøjden, men bare lav et kvalificeret gæt.
Til sidst afmærkes 25 x 25cm område af tagrørene som høstes lige over bunden og puttes ned i en pose. Tilbage i laboratoriet ligges tagrørene ind i en tørrreovn hvor de skal være i 12 timer på 105℃ varme.
---
Teori: Plantenæringsstoffet fosfat er i nogen grad god for alger og andre planktonplanters vækst, dog kan næringsstoffer også tage overhånd og skabe en indirekte forurening af søen.
Da man vil have for mange næringsstoffer, hvilket vil mætte søen. Dette vil begrænse algevæksten i søerne. Når søer tilføres en for stor del fosfat (plantenæringsstoffer), øges produktionen af planteplankton, dette munder ud i at vandet bliver grumset og uklart.
De mange alger og det uklare vand påvirker hele fødekæden i en negativ retning, da betingelserne for undervandsplanter og større fisk forværres i stor grad.
Sollyset kan ikke nå ned til bunden af søen og dermed har de ikke samme vækst. Dyrelivet påvirkes således at mindre fisk og smådyr for bedre vilkår, mens at de større dyr (rovfisk) har sværere ved at leve.
Da de ikke har samme udsyn når de jagter andre mindre fisk. I naturen findes fosfor i form af fosfat PO43- , da ionen både kan binde sig til organiske og uorganiske forbindelser. Fosfat kommer til planterne ved hjælp af en mindre opløst mængde i vandet.
Planterne optager altså fosfat fra vandet. På denne måde bindes det i plantens væv. Hvis planten herefter ædes af en planteæder, som eksempelvis en ko så vil fosfat indbygges i planteæderens knogler og DNA.
Når planten eller planteæderen dør, vil fosfaten igen frigøres og blive en del af vandmasserne så de andre stadig levendeplanter kan optage det.
Sådan forsætter fosfat sin cyklus. Fosfat kan bindes på søbunden som tungtopløseligt stof hvilket senere kan blive frigjort.
Skriv et svar