Ferskvandsundersøgelse | Forureningsgraden mellem søer

Indledning
De danske vandløb har over de seneste år oplevet forandringer og mere opmærksomhed er blevet kastet mod de indre danske farvande.

En af de grunde kender vi som b.la. resultatet af landbrug med deres forurenende midler og udledning. Andre grunde kunne være tilflyttet arter som de danske vande ikke har set før. Det har medført til konsekvenser på vandløbene.

Indholdsfortegnelse
- Formål:
- Indledning/introduktion
- Teoriafsnit
- Hypotese
- Metodeafsnit:
- Materialer:
- Resultatafsnit/databehandling
- Diskussion
- Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi forventer, at man tydeligt bør kunne se forskel på de to søger på forskellige punkter. Dvs. Sigtdybde, dybdeprofil (temperatur, iltindhold), nitrat, dyr, planter og iagttagelser bør der alle sammen være forskel på i de to forskellige søer. Der kigger vi på ting som sigtbarheden, biodiversiteten mm.

Vi forventer derfor, at Almind Sø, vil have klarere vand og samtidig en dybere sigtedybde. Derudover forventer vi også, at Almind Sø vil skifte sin temperatur, meget mere drastisk end Brassø, da den ikke indgår i et andet vandløb, modsat Brassø, som indgår i Gudenåen.

Når det kommer til dyrelivet, vil vores hypotese være, at Almind Sø vil have en mindre biodiversitet end Brassø, da en oligotrof sø oftest kræver dyreliv til at være mere specifikt.

Vi regner desuden med, at nitratindholdet vil være højere i Brassø, da der bliver tilført et højere niveau af næringssalte til søen. Vi forventer også, Brassø vil have en større mængde af b.la. næringssalte.

---

Vi målte nitratindholdet med en nitratmåler. Det gjorde vi, da nitratindholdet giver os et godt indblik på, om søen er oligotrof eller eutrof.

Hvis nitratindholdet er højt, så er det som sagt i teoriafsnittet, en oligotrof sø og omvendt. Her kom svaret ud i nitrat mg/l.

Vi målte iltindholdet i søerne med en iltmåler. Vi målte iltindholdet i søen, da det giver os et indblik i, hvor sund søen er. Hvis iltindholdet i søen er lavt, kan det betyde et stort springlag og med svære levevilkår for fisk.

Er der derimod et stort iltindhold, så er det et godt tegn på gode levemuligheder for dyrene, hvilket kan betyde et godt og sundt vandløb. Her fik vi svaret i enheden O_2/l.

Vi målte temperaturen med et termometer, som var fastbundet til at reb. Det gjorde vi b.la. for at tjekke for et muligt springlag. Her fik vi svaret i grader celsius.