Indledning
Kina fremtidens supermagt? De sidste 30 år er der sket store ændringer i det internationale magtforhold.
I forbindelse med Den Kolde krigs ophør i slutningen af det 20-århundred førte først og fremmest til opløsningen af Sovjetunionen.
Opløsningen betød, at der nu kun var en supermagt, USA. En anden integrerende ændring er kommet stigende, nemlig Kinas opstigning fra at være et økonomisk og politisk perifert tredjeverdensland, trods befolkningsstørrelsen – til i dag at være en tung global spiller hvis økonomi er på vej til at overgå USA’s.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I starten af 2020’erne blev USA betragtet af mange som verdens mest magtfulde stat, men siden årtusindeskiftet har landets magt i flere henseender været nedadgående.
I dagens USA har staten hverken evnen eller viljen til i samme omfang som for 20 år siden at styre udviklingen i verden og få andre stater til at indordne sig under sit lederskab. Hvor stort et fald fra ”tronen” USA har oplevet, er midlertidig omstridt.
Nogen mener, at USA stadig har fremtiden for sig som den ubestridte supermagt, hvorimod andre mener, at USA’s tid definitivt er omme, og at pladsen vil blive overtaget af Kina – eller at vi muligvis kommer til at opleve en mere multipolær international orden.
Tabel 1 fra bilag C1 viser BNP-væksten i USA og Kina i perioden fra 2000 til 2013. Det kan ses, at Kinas BNP er tæt på USA’s, da Kinas BNP i 2000 svarede til 29,93% af USA’s, mens den i 2013 svarede til 90,15% af USA’s.
Dette skyldes, at Kinas vækstrate i denne periode var meget højere USA’s. Blandt andet i år 2000 var Kinas BNP pr. indbygger 3160 USD, mens den i 2013 var 11.116 USD.
USA’s BNP pr. indbygger udviklede sig fra 47.123 USD i 2000 til 52.788 USD tretten år efter. Dette grundet, at Kinas BNP pr. indbygger i 2000 var 6,71% af USA’s, hvor den i 2013 var 21,06% af USA’s.
Derfor må det også forventes, at Kinas vækst mindskes, efterhånden som landet nærmer sig en BNP pr. indbygger, der minder om de førende økonomiers.
Derved kan vi ud fra tabellen konstatere, at dette kunne være en af forklaringerne på Kinas faldende vækst.
Derfor kan man i dette tilfælde sige, at forholdet mellem USA’s og Kinas økonomiske magtressourcer i fremtiden i højere grad vil være afhængige af forholdet mellem deres befolkningsstørrelse.
På den anden side hvis vi ser på tabel 2, viser det blandt andet, hvilke andele af USA’s eksport der er til henholdsvis Kina og EU, og derudover andelene af den amerikanske import fra Kina og EU.
Det er opsigtsvækkende, at importen fra Kina er steget, omvendt er importen fra EU er faldet. 15% af USA’s import kom fra Kina i 2005, mens 18,4% af importen kom fra EU.
Andelen af USA’s import fra EU var i 2012 faldet med omtrent 1,7%, til gengæld steg andelen af import fra Kina med 4%.
Skriv et svar