Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
- Sekundærproduktion
- Figur 1
- Figur 2
Materialer
Fremgangsmåde
Efterbehandling
- Forsøgsstart
- Forsøgs Slutning
Diskussion
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
FORMÅL
At bestemme den økologiske effektivitet hos melbillelarver ud fra en undersøgelse af melbillelarvers:
➢ Konsumerede energi
➢ Energi i ekskrementer
➢ Respiration
TEORI
Sekundærproduktion
Hvis vi betragter begrebet “sekundærproduktion”, så er det relevant at medtage at netop planteæderne, er dem, der betegnes som sekundærproducenter.
Dette skyldes, at de ikke selv er i stand til at danne egen føde Det kan planterne derimod, men sekundærproducenterne er nødsaget til at indtage organisk stof ved at konsumere det, hvilket gør dem til heterotrofe organismer.
Det plantemateriale som en sekundærproducent indtager, kaldes konsumption og betegnes med bogstavet K. Herfra munden, hvor K indtages, passerer det videre gennem fordøjelsessystemet, hvilket medfører en omfattende nedbrydelse af plantematerialet.
Dette er fordøjelsessystemet dog ikke ene om at bidrage til, da også mikroorganismer optræder som nedbrydere i denne proces. Tilsammen udgør mikroorganismerne og fordøjelsessystemet den nedbrydningsfase, hvor konsumptionen nedbrydes til letoptagelige næringsstoffer.
Derfra passerer føden videre, hvoraf en del af K udskilles gennem ekskrementer og betegnes (E). Den del af føden, der forbliver i kroppen overføres direkte fra fordøjelsessystemets og over til blodkredsløbet, hvor det bliver tilgængeligt for planteædernes celler.
Denne del udgør den assimilerede føde og betegnes ved (A). Generelt gør det sig gældende, at jo sværere føden er at nedbryde, desto mere fæces vil der dannes pr. kilo konsumeret føde og dertil vil assimilationen naturligvis være mindre. Dertil gælder en matematisk sammenhæng, der kan ses på figur 1.
Figur 1 (Yubio, s. 1207): Her ses den matematiske sammenhæng mellem hhv. konsumption, den assimilerede føde og ekskrementerne.
Formlen kan omskrives, sådan at vi kan beregne os frem til det led, som er ukendt. At den assimilerede føde adderet med ekskrementer er lig konsumptionen giver god mening, idet vi ved at de 2 dele sammenlagt udgør K.
Hvis vi zoomer ind på den assimilerede føde, så har den flere funktioner i kroppen. Dels vil den blive brugt til at danne ATP, dels blive optaget af celler og brugt i respirationen (R ).
Det giver planteæderen energi, der kan benyttes i forbindelse muskelbevægelser. Samtidig benyttes denne energi også til at dække energibehovet til hvilestofskiftet.
Urinstof, der udskilles med U, dannes i forbindelse med nedbrydningen af proteiner i respirationen. Foruden det så går også en del af den assimilerede føde til vækst, der med andre ord betegnes P (produktion).
Herunder indbefattes både dyrets egen vækst samt det eventuelle afkoms. Dyrenes produktion kaldes mere korrekt nettosekundærproduktion. I forbindelse med vores kendskab til også produktion og urin kan vi detaljere den nævnte matematiske sammenhæng.
Figur 2 (Yubio, s. 1208): Af den ovenstående sammenhæng tydeliggøres det, hvordan de assimilerede føde inddeles i 3 grupperinger afhængig af, hvilken funktion de har. Tilsammen udgør altså produktion, respiration og urin den assimilerede føde.
Skriv et svar