Indholdsfortegnelse
Teori
Materialer
Fremgangsmåde
Resultater
Diskussion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Spytamylase er det enzym vi finder, som er et fordøjelsesenzym, der findes i spyttet.Vores mad indeholder tre hovedelementer: lipider, kulhydrater og proteiner.

De skal spaltes i mindre enheder, for at kunne optages i blodet og transporteres hen til enkelte celler, så de kan udnyttes som energikilde.

Denne spaltning sker i fordøjelsessystemet ved hjælp af enzymer og fysiske påvirkninger af kroppen.

---

Vi skulle fremstille en buffer med en pH på 10. Til vores fremstilling af en buffer skulle vi blande 100 ml vand med en passende mængde trizma base, og herefter skal man justere opløsningen ved at tilføre saltsyre med en opløsning på 2M.

Når den rette pH værdi er nået tilføjes vand til man har 200 mL buffer. For at finde en passende mængde trizma skulle vi regne lidt.

Vi fremstillede en spytopløsning og undersøgte nedbrydningen af stivelse fra spyttet. Til dette forsøg skulle vi samle en masse spytamylase, ved at spytte i et bæreglas, som herefter blev fortyndet vand 1:1.

Vi skulle først lave et kontrol forsøg med stivelsen, spyt, glukose og en buffer og tilføje en dråbe iod-iodkalium for at bevise at farveudviklingen er korrekt.

Hernæst fordelte vi spytopløsningen i en konisk kolbe, tilførte 2mL stivelse + 200uL buffer + 200uL spyt og uddelte et par dråber i nogle mikrotiterbrønde. Hver 20. sekund skulle vi tilføje en dråbe iod-iodkalium, til man kunne se en ændring i farven

---

Ovenfor på figur 4 ses resultatet af forsøget. I den første mikrotiterbrønd ville ioden og spytblandingen ikke blande sig, så de ligger i to dråber i hver deres side.

Forsøget med pH 4 var vores sidste forsøg så vi valgte at tilføje mere spytamylase til nedbrydningen. Vi startede i højre side og fik mod venstre så det skal læses omvendt.

Vores resultat er lidt utydeligt, men man kan se at i nummer to brønd at farven er meget mørk, og vil altså sige at stivelsen endnu efter de første 20 sekunder ikke er nedbrudt.

Herefter kan det anes, at farven går mere hen mod det gullige, og stivelsen bliver altså nedbrudt til glukoseenheder.

Derefter ændre farven sig ikke det store, og vil altså sige at efter 40 sekunder, vil der ikke være mere stivelse, der bliver nedbrudt.

Det var det bedste resultat vi fik, men selv i den sidste brønd efter 160 sekunder var der ingen forskel i forsøget, og der var ikke mere stivelse i vores forsøg der blev nedbrudt.