Indholdsfortegnelse
Hvad er liv?
Celletyper
- Eukaryot:
- Prokaryot:
- Generelt:
- Bakterier:
- Membran:
Celledeling
- Detaljer
Meiose
DNA
Mutationer
- Kromosommutationer
- Genmutationer
Hjertet
- Hjertets kredsløb
Næringstoffer
- Kulhydrater
- Fedtstoffer
Fordøjelse
Sundhed
Sexologi
Kønssyygdomme
- Herpes genitalis-
- Klamydia
- Konylomer
- Syfillis
- Gonoré
- Diabetes
Mikrobiologi
Evolution
Økologi
- Fødekæder
- Kredsløb

Uddrag
Hvad er liv?
De består af celler.
Deres celler er af grænset fra resten af verden ved hjælp af cellemembraner.
De er i stand til at optage næring
De har et stofskifte. De kan udskille affaldsstoffer.
De har et arvemateriale der bestemmer deres egenskaber.
De kan få afkom.
Der kan opstå ændringer i arvematerialet, og disse kan nedarves. De lever ikke evigt

Der er dog undtagelser
Spontan genese er tanken om at liv opstår fra ikke-levende materiale
Efter Louis pasteurs forsøg med spontan genese i glaskolber med kødsuppe, stoppen idéen.

Celletyper
Eukaryot:
Planter
Dyr
Svampe
Protozoer
Prokaryot:
Bakterier
Der findes hovedsagligt to typer cellevægge.
Grampositiv – tykt lag peptidoglykan (murein). Kan behandles med blandt andet penicillin.
Gramnegativ – Tyndt lag peptidoglykan (murein), men har plasmamembran, som kan sortere stoffer fra, som ikke skal trænge ind i cellen.

---

Mitosens faser
Interfase- Dna’et duplikeres (vistnok efter alle organeller dupliketeres). Der kan ske mutationer i duplikationen.

Profase - DNA’et oprulles i X-form. Kernemembranen opløses og der dannes centrioler.

Metafasen - Kromosomerne liner op på ækvatorialplanet.

Anafase - Tentråde trækker kromosomerne fra hindanen ud til hver side. Tentrådene trækker kromatiderne mod centriolerne. De trækker i centromererne.

Telofase - DNA’et er nu splittet i hver sin side af ækvatorialplanet. Cellen deler sig på midten, så hver dattercelle har 46 krommosomer.

Meiose
Består af to celledelinger, så der dannes altså 4 celler ud fra én, som hver har de halve kromosomtal i forhold til den oprindelige celle.

Meiotiske deling
Først finder de homologe kromosomer sammen parvis, og danner tetraeder (indeholder 4 kromatider).

Siden vi har 46 kromosomer, dannes 23 tetraeder. Herefter rulles kromosomerne op i X-form, hvor de udveksler DNA med deres homologe kromosom.

Kromosomparene krydser over hindanden og bindingerne i DNA’et brydes for at der kan veksles DNA. Byttehandlen hedder ”Overkrydsning”.

Formålet ved overkrydningen er at forhøje den genetiske variation, så der kan se bedst mulig udviklling i fremtiden.

Efter overkrydsningen placeres tetraederne i midten af cellen, så moderen og faderens kromosomer er på hver sin side af ækvatorialplanet.

Blandingen af kromosomer fra moderen og faderen er helt tilfældig, så der kan være 2^23kombinationsmuligheder til den nye dattercelle. Der er endnu flere muligheder ift. Afkom hvis overkrydsning inkluderes.