Spytamylase | Biologirapport

Indholdsfortegnelse
Formål:
Hypoteser:
Teori:
Materialer:
Fremgangsmåde:
1. Lav en stivelsesopløsning (sovs)
2. Forsøgsopstilling
3. Når sovsen er kølet af, fortsætter du forsøget således:
Resultater:
Diskussion:
Fejlkilder:
Konklusion:
Kildeliste:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål: Formålet med dette forsøg er at se hvilken reaktion der sker mellem forskellige væsker og den sovs vi har lavet af stivelse/kartoffelmel og vand.

---

Teori:
Det mest afgørende for hvor effektivt enzymet virker er, pH-værdien og temperaturen. Ved meget lave temperature har enzymet en meget langsom reaktionshastighed. Reaktionshastigheden vil dog stige i takt med en temperaturstigning.

Hvis temperaturen bliver varmere end temperaturoptimum vil enzymet vil der forekomme ændringer i proteinstrukturen, som gør enzymet virkning ustabil.

Ved alt for høje temperature vil enzymet blive fuldstændig ødelagt, og der vil ikke kun komme ændringer i proteinstrukturen.

På figur 123 i bogen ser man enzymers reaktionshastighed hvor den afhænger af temperaturen. I menneskekroppen har enzymet oftest et temperaturoptimum på cirka 37 grader

hvor det i andre organismer kan være helt anderledes. Vi kan ud fra figuren se at jo lavere temperaturen er, jo langsommere en reaktionshastighed har enzymet.

På figur 124 ser vi to forskellige enzymer, nemlig pepsin og amylases, reaktionshastighed ved forskellige pH-værdier.

Ligesom før kan pepsin og amylase et punkt hvor reaktionshastigheden er maksimal. Det kaldes pH-optimum.

Pepsin har fx et pH-optimum der ligger langt under amylases pH-optimum. Pepsin er tilpasset den pH-værdi der er i mavesækken, hvor amylase virker bedst ved en neutral pH-værdi.

Polysakkaridet altså stivelse findes bl.a. i kartoffel, og det bruges tit i forbindelse med at vi laver mad en ingrediens der tykner maden.

Når man opvarmer stivelse i vand, vil stivelsen binde vandmolekylerne, så blandingen bliver en mere slimet og tyk konsistens.

Denne proces, der kaldes forklistring. Det er hvad der sker i forsøget vi har lavet. Når vi indtager føde, vil vi helt automatisk komme til at spise stivelse i den ene eller den anden form.

Når vi spiser stivelse, skal kæderne af glukose nedbrydes, inden vi kan optage dem i kroppen.

Nedbrydningsproces starter allerede i munden, hvor enzymet amylase nedbryder stivelsen til disakkaridet maltose.