Indledning
Jeg har i denne opgave valgt at ville arbejde med Storbyen som sted. Jeg har valgt at sætte fokus på hvorfor så mange unge mennesker vælger at flytte til København.
Dette er fordi, at man ofte hører om det idylliske liv på landet og at folk søger roen som findes på landet, hvor storbyen ofte skildres som et sted med støj, kaos og bilos - hvilket for de fleste ikke er særligt positivt.
Jeg vil igennem en danskfaglig analyse af Emil Bønnelyckes digt Gaden, samt en historisk kildeanalyse af et uddrag af Herman Bangs avisartikel Magasin du Nord
prøve at finde fra til svar på, hvad der er så attraktivt ved storbyen, for unge mennesker. Da dette er tekster fra omkring starten af 1900-tallet
vil jeg derfor også perspektivere dette til nutiden, et digt af Nanna Lundgaard Arbøl, København din skøge.
Opgaven er tværfaglig i den forstand, at arbejdet med teksterne er lavet med både danskfagets og historiefagets tilgange.
Forfatterne af teksterne var betydningsfulde i sin tid, i forhold til storbyen og dens udvikling, da disse satte fokus på storbyen og dens positive egenskaber.
I opgaven er der anvendt kvalitativ metode, da der ikke er anvendt grafer og tal, for at finde frem til svar. Men til at starte med, hvad er en storby overhovedet? Og findes der overhovedet nogle storbyer i Danmark?
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Hvad Kendetegner En Storby - En Dansk Storby? 1
- Københavns Udvikling Til Storby 2
- Storbyens Fremstilling I Litteraturen 3
”Magasin Du Nord” Af Herman Bang - Som Historisk Kilde 4
”Gaden” Af Emil Bønnelycke - En Litterær Analyse 5
- Fremstillingen Af Byrummet 5
Litteraturen I Forhold Til Den Historiske Virkelighed 7
Fremstillingen Af Storbylivet I Start 1900-Tallet Og Nutiden 7
Konklusion 8
Litteraturliste 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Danmark er Storbyen et fænomen, som hovedsagligt finder sted i det moderne og især senmoderne samfund.
Dog har der også i det traditionelle samfund været større byer, som var både mere betydningsfulde og indflydelsesrige end andre byer, rundt om i landet.
Hvis man f.eks. ser på byer som Aarhus, Odense, Viborg og Haderslev, har statussen som Domkirkeby i Middelalderen været med til at sætte disse byer på landkortet.
Dog vil København lang op i moderne tid, siges at være der eneste by i Danmark med status som storby. Dette skyldes at Kongemagten i løbet af 1400- og 1500-tallet etablerede sig med fast base i København
som dengang lå geografisk centralt i det danske rige. København som købstad nød også godt af sildefiskeriet i Øresund og Handlen på Østersøen
da man i middelalderen fastede fra fastelavn til påske. Fasten bestod af, at man ikke måtte spise kød, dog gerne fisk.
Danmarks første universitet blev i 1479 oprettet i København og senere hen samles flere statslige funktioner også i København, så som den kongelige flådes skibsværft og mandskab.
Christian d. 4. får opført bl.a. Børsen (1623) og Rundetårn (1642). København går hen og bliver hovedstad for Danmark og dermed også Storby.
Godt 450 år efter grundlæggelsen af Københavns Universitet fik hovedbyerne Aarhus, Odense og Aalborg også grundlagt Universiteter.
Da disse byer allerede havde status som hovedbyer, udvikledes disse til storbyer op igennem 1900-tallet. Placeringen af Universiteter rundt om i landet
kan være med til at udpege Storbyerne i et mindre land som Danmark. Universiteterne har dog senere hen forgrenet sig til provinsbyerne, som Herning og Slagelse.
Under fremkosten af det senmoderne samfund i 1970’erne og 1980’erne går det ned ad bakke for København. Der er tale om ”fattig firserne”
hvor de store industriarbejdspladser forsvinder og videnskabsarbejdspladserne med fokus på udviklingen af IT endnu ikke er dukket op. Det minimale byggeri i denne periode, var primært almennyttige boliger.
Skriv et svar