Indledning
Digtsamlingen "MENS VI ENDNU HAR DEN" af Knud Sørensen og digtet "Til Storbyens Pris" af Dan Turéll fremstår på mange måder som bemærkelsesværdigt forskellige, men begge behandler den samme problemstilling: overgangen fra det gamle til det nye.
I sit digt fra 1980 skriver Knud Sørensen om den vidunderlige natur, om sit landbrug og om sin frygt for at miste det hele til den hurtigt frembrusende industrialisering.
På den anden side hylder Dan Turèll i sit digt fra 1977 den moderne storby med dens rå beton, cement og neonoplyste gader.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dan Turèlls tekst "Til Storbyens Pris" er en kortprosatekst skrevet i spalter. Prosaen er karakteriseret ved fraværet af dialog og beskrivelser af andre karakterer.
Ved at benytte forskellige personlige stedord som "jeg", "du" og "vi" får teksten en form, der minder om en tale eller monolog.
Det er en tale, hvor digter-jeg'et udtrykker sin fascination og kærlighed til storbyens tilgængelighed og anonymitet på en så inderlig måde, at teksten næsten fremstår som en direkte kærlighedserklæring.
Dan Turèll indleder med at præsentere fordelene ved bylivet i forhold til landlivet. Allerede her etableres klare retningslinjer for resten af digtets holdning og provokerende skrivestil:
”Og desuden når den sol er gået ned ved Vesterhavet, hvad gør man så? Så går man hjem. Fra hjørnet af Vesterbrogade er der dog en del andre muligheder.”(spalte 1 vers 9-12)
Han bruger et ungdommeligt og moderne sprog med en overflod af engelske ord, hvilket skaber et indtryk af digter-jeg'ets begejstring for storbyen:
”Røgede makreller? Derovre. New Orleans-jazz? Den vej. Hurtigt knald? Lige ud. Små blå søm? Til højre. Voldsfilm? Til venstre.” (spalte 2 vers 20-22)
Skriv et svar