Indledning
”De unge aner ikke hvor godt de har det” udbryder min farmor smågrinende hvorefter jeg får hendes bud på hvad det faktisk vil sige at have det hårdt.
For da hun var ung, var det jo noget helt andet. Sådan lyder det hver gang jeg beklager mig over et mere eller mindre harmløst problem.
Samfundet er splittet over dette emne. Holdningen om at ungdommen er omgivet af privilegier deler min farmor med mange andre, men det er ikke alle der er enige i den konstatering.
På den anden side mener mange, at de unge har det hårdere end nogensinde før, at de afgørende valg, samfundets pres, og idealerne der skal opnås, gør det umuligt at være ung i 2022.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når Hjortkjær siger sådan: ”Der er ikke særligt meget, de unge ikke må i dag. Men der er rigtigt mange ting, de skal” , er det langt hen ad vejen et logos baseret udsagn jeg kan give ham ret i.
Dog syntes jeg at han sidestiller de to sætninger forkert. Der var også meget man skulle dengang, og det er alle vores bedsteforældre et levende bevis på. De valg vi i ungdommen træffer, har altid skulle træffes.
Forskellen er blot at mulighederne er blevet flere siden. Den ene er ikke en konsekvens af den anden. At vi har fået flere muligheder og ikke længere er bundet til forbud, er blot et privilegie ungdommen skal være taknemmelige for.
På det grundlag får de nemlig uendelige muligheder til at gøre og blive hvad de har lyst til. Han skriver efterfølgende at samfundet forlanger at de skal vælge rigtigt - især når det kommer til valg af uddannelse.
Han har ret i at der er mange ting der skal tages stilling til. Inden for uddannelsesaspektet kan de valg man tager føles som livsvigtige, da de ofte former voksenlivet, bestemmer hvordan livets næste mange hverdage kommer til at se ud.
Når ungdommen får at vide at de skal vælge rigtigt og at de ovenikøbet kun kan bebrejde dem selv når de rigtige valg ikke bliver truffet, så skaber det selvfølgelig et pres på den unge generation.
Og det ser ud til som Hjortkjær også erkender i sit foredrag, at unge som resultat af denne morale har en højere stressfaktor end tidligere.
Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen har lavet en undersøgelse på unges stressniveau og dets formodede ophav. Den viser at intet mindre end hver 4. ung mellem 16-24 har et for højt stressniveau.
Samtidig konkluderer de sideløbende at kun 40% er tilfreds hvis de får 10-12 i skolen. Moralen om den fejlfrie og perfekte vej til den lange, gode, rigtige uddannelse er en realitet blandt ungdommen.
Problemet med moralen er at den er bundet op på idealer og er derfor forudbestemt til at fejle. Her er Hjortkjær og Thorborg enige, idealer er bestræbelser, ikke mål. Heldigvis afspejles denne morale ikke I virkeligheden.
Thorborg mener at ungdommen skal gemme moralen væk og huske på at vi lever i en velfærdsstat i bedste velgående:
”Vær ikke bange for at skifte retning en gang imellem. Der er ikke noget dårligt ved at droppe sin uddannelse, hvis man har noget, der er bedre eller anderledes.”
Skriv et svar