Indholdsfortegnelse
1. Forklar på baggrunden af bilag 1 reallønsudviklingen i Storbritannien i perioden 2005 til 2014.

2. I bilag 2 nævnes:
- “Underskuddet kan nedbringes på to måder - enten ved at reducere de offentlige udgifter eller ved at skrue op for skatterne.”
- Beregn virkningerne på Storbritannien BNP af en finanspolitik stramning på 10. Mia. GBP på baggrund af følgende finanspolitiske multiplikatorer:
- Års multiplikator for øget offentligt forbrug: 0,74
- Års multiplikator for øget indkomstskat: -0,15
- Forklar forskellen på de to finanspolitiske instrumenters virkning det første år på Storbritanniens BNP.

3. Forklar på baggrund af bilag 3 hvordan efterspørgselssiden i forsyningsbalancen forventes at påvirke den økonomiske vækst i Storbritannien i 2014 - 2016

4. Analyser med udgangspunkt i bilagene 1, 4, 5 og 7 udviklingen 1 Storbritanniens priskonkurrence.

5. Notat: Du er ansat som medarbejder i finansministeriet og har fået til opgave at skrive et notat. Notat skal være en vurdering af konsekvenserne af de forventede rentestigninger nævnt i bilag 6. Vurdering skal tage udgangspunkt i sektorerne i det økonomiske kredsløb. Kom endvidere med forslag til, hvad der politisk kan gøres for at opretholde væksten. Inddrag økonomisk politik.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der er fokus på 2005, 2009 og 2014, da det er de mest interessante år. I 2005 lå den gennemsnitlige ugeløn på ca. 5%, hvor forbrugerpriser lå på ca. 2%.

I dette år lå lønnen højere end prisen og derfor havde forbrugerne en bedre købekraft. I 2009 lå den gennemsnitlige ugeløn på ca. -5,3%, hvor forbrugerprisen lå på ca. 2,9%.

Lønnen lå altså rigtig lav i forhold til prisen, og derfor havde forbrugerne en rigtig dårlig købekraft. I 2014 lå den gennemsnitlige ugeløn på ca. -2%, hvor forbrugerprisen lå på 2%.

Derfor havde forbrugerne i dette år heller ikke en god købekraft, men en forbedret en i forhold til 2009.

---

Finanspolitik stramning for Storbritannien BNP er på 10. Mia. GBP. og multiplikatoren for øget offentligt forbrug er på 0,74. Regnestykket bliver således: 10 mia.kr.*0,74=7,4 er den samlede ændring. Her har vi benyttet formlen for multiplikator beregning.

Staten havde underskud i 2014 og ønskede at reducere dette. Deres plan var at få budgettet i plus senest i 2018.

Staten fandt frem til to lønninger – enten at reducere de offentlige udgifter eller ved at skrue op for skatterne, men finansministeren ønskede ikke at skrue op for skatterne.