Indholdsfortegnelse
1. Forklar, med inddragelse af relevante beregninger, hvad tallene i bilag 1 viser om udviklingen i levestandarden i Polen. Kommenter beregningerne.

2. Der kommer i disse år en del arbejdskraft til Danmark, og en relativt stor del af dem er ufaglærte.
a) Forklar med udgangspunkt i bilag 2 hvordan lønniveauet i Polen og Danmark påvirker udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft i de to lande.

b) Analyser, på baggrund af bilag 2, 3 og 4, hvordan udbuddet af ufaglært arbejdskraft påvirker lønnen og beskæftigelsen i Danmark.

3) I bilag 5 ses det, at EU's beskæftigelseskommissær har fremsat et forslag om mindsteløn på 60% af medianlønnen i hvert medlemsland. Medianlønnen i Danmark er af Danmarks Statistik opgjort til 235,02 kr. i 2018.
I Danmark vil det betyde en EU-fastsat mindsteløn på ca. 141 kr. i timen. Denne mindsteløn skal gælde for hele arbejdsmarkedet. I bilag 2 fremgår det, at mindstelønsatsen i bygge- og anlægssektoren er aftalt til 126,15 kr. Dermed vil EU-mindstelønnen altså være højere.

Diskuter, med udgangspunkt i bilag 2, 3, 4 og 5 konsekvenserne for indkomstfordelingen og de offentlige finanser af at indføre en mindsteløn i Danmark på 141 kroner i timen.

4) Analyser, på baggrund af bilag 6, årsagerne til den økonomiske vækst i Polen i 2020.

5.
a) I bilag 7 nævnes: ”Polen får i dag omkring 80% af sin strøm fra kul, og den grønne omstilling bliver hård og dyr”. Forklar kort hvad der menes med citatet.

b) Vurder med udgangspunkt i bilag 6 og 7 og dine øvrige besvarelser, årsagerne til Polens nej til klimaneutralitet i 2050. Inddrag begreberne konkurrenceevne, realindkomst og økonomisk vækst.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I bilag 1 kan vi aflæse BNP udviklingen, prisindekset og befolkningen i polen, i et spænd der strækker sig fra 1994 til 2018, fordelt på 5 nedslag i perioden.

Her har jeg i foretaget relevante indeksberegninger af polens samlede BNP, befolkningstal og BNP pr. indbygger i både kroner og indeks.

Ud fra overstående beregninger kan vi aflæse at der i polen har været en flot fremgang i deres samlede BNP. Som fremvist har Polen formåede at have en stigning på 897,8 indekspoint i perioden.

Polen er nemlig gået fra 235 milliarder til 2115 milliarder over den 24-årige periode. Herefter kan vi aflæse at Polens befolkning er faldet, hvor de i 1994 havde en befolkning på 38,58 millioner og den derefter er faldet til 37,98 i 2018.

Dette er ifølge vores beregninger et indeksfald fra 100 til 98,4. Hvilket har medført en markant stigning i BNP pr. indbygger. Da der har været en stor stigning i BNP og et fald i befolkningstallet.

Har det medført en stigning på 912% siden 1994. Dernæst er Forbrugerpriserne steget hvor de i perioden er gået fra indeks 100 i 1994 til indeks 339,8 i 2018.

Ifølge mine beregninger har Polen formåede at hæve produktionen i landet, hvilket har medført en stigning i befolkningens indkomst.

Jeg vil dog mene at målingen af BNP pr. indbygger kan være misvisende. Da stigningen i BNP pr. indbygger kan betyde, at der er opstået en større økonomisk ulighed.

Det vil sige at overklassen/de rige er blevet mere rige, imens underklassen ikke har nydt lige så godt af en stigning i deres indkomst.

Derudover bliver BNP opgjort i markedspriser, hvilket kan betyde at den så høje stigning igen er en smule misvisende, og måske ikke er så høje som de ser ud.

Da man i markedspriserne medregner moms, afgifter og skat. Dette gør varerne dyrere, uden der rigtigt er sket en stigning i produktionen. Derfor kunne man beregne bruttoværditilvæksten (BVT), der udtrykker den samlede værditilvækst men i basispriser.

Dermed kan vi ud fra vores beregninger konkludere, at der er kommet en stor stigning i levestandarden, da vi må formåede at indbyggerne har fået en større indkomst, end før.

Udregningerne viser også at der i polen har været højkonjunktur, de sidste mange år. Da væksten i landet har været større end 2%.

---

Ud fra bilag 2 fremgår det at mindstlønne pr. måned i Danmark er 2700€ og i polen 529€. Vi må forvente at mindstlønne er blevet påvirket og skabt efter hvor dyrt det er at leve i de to lande.

I EU har vi det indre marked, hvilket betyder fri bevægelighed mellem varer og arbejdskraft. Hvilket betyder at polske arbejdere frit kan rejse til et land der er medlem af EU for at arbejde.

Dette kan være attraktivt for polakker da mindstelønnen er langt højere i Danmark end den er i Polen. Polakker der rejser til Danmark for at arbejde, vil for det meste ufaglærte.

Hvilket betyder de kun kan tage en vis mængde jobs, som f.eks. rengøringsjobs eller visse håndværkerjobs. Da det er ufaglærte stillinger.

Arbejdsgiverne er tilbøjelige til at vælge den billigste arbejdskraft hvilket i mange tilfælde er polsk arbejdskraft, da de er tilfredse med den mindsteløn de nu får.

Det ender derfor med at mange polakker tager ufaglærte jobs med en lavere mindsteløn. Hvilket er stillinger der ikke har en stor efterspørgsel blandt danskere.

Eftersom mange polske arbejdere rejser til udlandet for at arbejde, kan det medføre en mangel på arbejdskraft i Polen.

Hvilket vil gøre at der kommer en stigning i efterspørgslen efter indenlandsk arbejdskraft da ingen ude fra vil arbejde i polen. Hvis udbuddet dermed også er faldende, vil det skabe en højere ligevægtsløn i Polen.

Derudover er der også indenfor nogen brancher, stor efterspørgsel efter billig arbejdskraft. Dette ender tit med at være polakker.

Dette kan også være positivt for Danmark da det vil styrke konkurrenceevnen i Danmark, fordi virksomheder vil kunne producere billigere idet lønningerne vil falde blandt virksomheder med udenlandsk (polsk) arbejdskraft.