Indholdsfortegnelse
Opgave 1
a) Beregn den offentlige saldo i procent af BNP i 2013 på baggrund af tallene i bilag 1. Redegør for om Frankrig overholder kravene i Stabilitets- og Vækstpagten.
- Offentlig saldo:
- Offentlige saldo i % af BNP:

b) Forklar hvordan økonomisk vækst kan medvirke til at Frankrig vil opfylde kravene Stabilitets- og Vækstpagten fremover

Opgave 2
a) Redegør på baggrund af bilag 2 for hvor meget lønomkostningerne pr. enhed har ændret sig fra år 2000 til år 2013 i henholdsvis Frankrig og Spanien.

b) Forklar hvordan udviklingen i lønomkostningerne pr. enhed kan have påvirket udviklingen på de to landes betalingsbalancer.

Opgave 3
- Kortsigtet
- Langsigtet

Opgave 4
Den 24. oktober 2014 var den årlige effektive rente på en tysk statsobligation 1,6% og en fransk statsobligation 2,2%.

Analyser med udgangspunkt i bilagene hvilke samfundsøkonomiske forhold der kan forklare rentespændet mellem Frankrig og Tyskland.

Opgave 5
Vurder med udgangspunkt i bilagene hvordan stram finanspolitik og strukturpolitik kan øge den økonomiske vækst på langt sigt i Frankrig.
- Stram finanspolitik
- Strukturpolitik

Charlottes vedhæftede bilag 4

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Frankrig er som med af EU underlagt Stabilitets- og Vækstpagten. Denne pagt er vedtaget for at sikre medlemslandende i EU ikke har for store underskud samt for at sikre sunde offentlige finanser.

EU har gennem Stabilitetspagten sat en grænse for hvor store underskud den samlede offentlige sektor må have. Reglen for EU-medlemslande er, at underskuddet højest må svare til 3 pct. af BNP.

I med at Frankrigs offentlige saldo i procent af BNP ligger på -4,28 % i 2013, så overholder Frankrig ikke dette krav, som der bliver stillet i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.

Det ses ligeledes også i bilag 1, at Frankrigs offentlige gæld i % af BNP i 2013 udgør 93,5. Et andet krav der stilles fra EU i stabilitetspagten er, at den offentlige gæld højst må udgøre 60 pct. af BNP.

---

Betalingsbalancen er en opgørelse over et lands samlede økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode.

En betalingsbalance indeholder dermed blandt andet både import og eksport af varer. Betalingsbalancen påvirkes positivt ved eksport af varer, fordi et land for flere valutaindtægter fra fremmedvaluta.

På den anden side forværres eller formindskes betalingsbalancen ved import, da man benytter fremmedvaluta til at betale med.

Dette betyder ligeledes, at når sker et større fald i lønomkostningerne pr enhed i Spanien sammenlignet med Frankrig, så bliver Frankrigs priskonkurrenceevne forværret over for Spanien.

Dette sker, da virksomhederne i Frankrig oplever en stigning i udgifter til løn. De får dermed flere omkostninger, og kan se sig nødsaget til at sætte priserne på deres varer på.

Deres varer bliver dermed dyrere end Spaniens på markedet. Ligeledes kan man sige, at Spaniens priskonkurrenceevne er forbedret overfor Frankrig, fordi de har mulighed for at sælge deres varer billigere end Frankrig kan.

Det kan derfor ved en sammenligning af lønomkostninger pr. enhed på tværs af flere lande ses, hvordan de kan konkurrere med hinanden.

Et land med færre lønomkostninger pr. enhed vil kunne sælge deres varer billigere på verdensmarkedet, end de lande der er flere lønomkostninger pr. enhed.

Færre lønomkostninger pr. enhed giver dermed med høj sandsynlighed mere eksport, og omvendt ved flere lønomkostninger pr. enhed.

Flere lønomkostningerne pr. enhed vil dermed forringe priskonkurrenceevnen overfor andre lande. Dette kan påvirke eksporten der bliver mindre og det vil altså påvirke betalingsbalancen negativt.