Polsk Økonomi – International økonomi

Indledning
Ud fra nøgletallene i bilag 1, har jeg udregnet realønindeks for reallønnen i Polen, i perioden fra 2007 til 2011.

Ud fra indekstallene, kan man konkludere at timelønnen i polen er steget i analyseperioden med omkring 4%. Samtidig er reallønnen steget med 8,1%, hvilket betyder at de polske borgere i gennemsnit har fået flere penge mellem hænderne. Dog er inflationen i Polen steget med 15,2%, hvilket betyder at selvom polakkerne har fået flere penge mellem hænderne, er priserne også steget med omkring dobbelt så meget som deres realløn er steget. Hvilket betyder at polakkernes løn ikke er blevet mere værd, selvom deres realløn er steget, da inflationen også er steget.

Indholdsfortegnelse
Opgave 1
Beregn på baggrund af bilag 1 indekstal for udviklingen i timelønnen i Polen 2007 – 2011. Forklar med inddragelse af prisindekset hvad tallene viser om udviklingen i reallønnen.

Opgave 2
Forklar ved hjælp af et udbuds-/efterspørgselsdiagram hvordan lønnen i Polen alt andet lige vil blive påvirket af den udvandring af arbejdskraft, der fremgår af bilag 3.

Opgave 3
I bilag 4 nævnes, at ”inflationen til og med april 2012 har holdt sig stadigt højt, hvilket i kombination med stærkere økonomisk vækst, var begrundelsen for, at centralbanken hævede renten med 25 basispoint til 4,75 % i maj. Siden er inflationen faldet ret markant”. Forklar hvordan den forhøjede rente kan have medvirket til at få inflationen til at falde.

Opgave 4
Analyser med udgangspunkt i bilagene balanceproblemer i Polens økonomi i perioden 2007 - 2012.

Opgave 5
Diskuter hvilke former for økonomisk politik Polen kan føre for på samme tid at bekæmpe arbejdsløsheden og den høje inflation.

Opgave 6
Vurder med udgangspunkt i bilagene Polens muligheder for at påvirke den økonomiske vækst under en lavkonjunktur, hvis Polen tilslutter sig Euro-samarbejdet.

Uddrag
I Polen har der været en markant udvandring af arbejdskraft, som bl.a. er flyttet til Danmark. Mange østarbejdere har under krisen fået arbejde i Danmark, selvom mange danskere må gå ledig. Dette skyldes at arbejdere fra lande som Polen, Litauen og Rumænien, er villige til at arbejde under dårligere forhold, samt en lavere timeløn end mange danskere er villige til. Dette er de villige til da den danske løn og de danske forhold er markant bedre end hvad de er vant til.

------

Når man kigger på Polens balanceproblemer, er der flere steder hvor Polen sakker bagud. Overordnet set, er størstedelen af Polens nøgletal negative, eller har udviklet sig negativt. Dog hvis man kigger på den økonomiske vækst, ser den ud til at falde efter at have været høj. Dette skyldes at da Polen og Ukraine var værter for EM, byggede de meget infrastruktur som dermed satte gang i væksten. Dette betyder at selvom Polens BNP er faldene, er den ikke dårlig.

Polen har bl.a. en negativ betalingsbalance og negativ offentlig budgetsaldo. Samtidig er Polens offentlige bruttogæld, ekstrem høj, dette kan skyldes de mange investeringer i infrastruktur som Polen har fortaget sig de seneste år, bl.a. under EM i fodbold(Bilag). Hvis man kigger på deres negative betalingsbalance, kan det skyldes flere ting. Når Polen har en negativ betalingsbalance samt negativ offentlig budgetsaldo, betyder det at Polen både er i økonomisk underskud, men også er i stor gæld. En af grundene er at Polen eksport er faldet markant, hvilket skyldes at Tyskland har overtaget store dele af Polens markeder.

I gennem analyseperioden har Polens ledighed været relativ høj, dog med et enkelt fald i 2008. Igennem størstedelen af analyseperioden har ledigheden ligget på omkring 9,6%, men så i 2012 steg ledigheden til 10%.

Alt i alt, når man kigger overordnet på Polens nøgletal, er størstedelen af dem negative. Dette betyder at Polen har problemer, både når det kommer til ledigheden men også på deres økonomiske balancer. Samtidig har Polen et høj privatforbrug, og investeringsniveau.

-----

Polen har flere muligheder når det kommer til at føre en økonomisk politik, de har mulighederne; finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, arbejdsmarkedspolitik samt indkomstpolitik. Oftest vil man bruge enten finanspolitik, pengepolitik eller valutapolitik, dog er der i dette tilfælde en målkonflikt. Polen skal finde en måde at bekæmpe arbejdsløsheden og den høje inflation, men disse tre økonomiske politiker, skaber en målkonflikt da det ikke kan løse begge makroøkonomiske problemer på samme tid.

Finanspolitik kan bl.a. bruges til at påvirke arbejdsløsheden, ved enten at føre en stram eller lempelig finanspolitik. Når staten bruger finanspolitik, betyder det at de ændre på skatten, enten hæver de den eller sænker de den, på den måde kan de styre om borgerne skal have flere eller færre penge mellem hænderne. Finanspolitik kan ikke bruges i dette tilfælde selvom det kan løse problemet med arbejdsløsheden, men dog har en negativ effekt på inflationen. Det samme sker hvis man vælger at bruge valutapolitik, da dette også kun ville kunne hjælpe på arbejdsløsheden, men have en negativ indflydelse på inflationen. På samme måde ville pengepolitik heller ikke være en løsning, da dette bruges til at påvirke efterspørgslen, og heller ikke ville kunne hjælpe på både arbejdsløsheden og den høje inflation. Dette betyder at disse tre politiker har en målkonflikt, da de ikke kan løse begge problemer.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!