Indledning
Som barn var jeg helt betaget af Astrid Lindgrens historier. Især Pippi Langstrømpe-bøgerne kunne jeg læse igen og igen.
Pippis far blev kaldt "negerkongen" - den sejeste far i verden, kun overgået af min egen far. Men er det passende at bruge udtrykket "neger" i en børnebog?
Og er det i det hele taget vores rolle at bestemme og sætte grænser for, hvad der skal stå i børnebøger?
For mange har Pippi Langstrømpes far været kendt som "negerkongen," men måske er tiden kommet til at ændre det. Stereotype fremstillinger af etniske grupper hører fortiden til og bør fjernes fra børnelitteraturen.
Men er det virkelig et problem med censureret børnelitteratur? Eller er det vigtigt at tage hensyn, når vi formidler til vores børn? Og hvad med de stereotype fremstillinger, der måske bare er ment som sjov?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 2011 udgav den daværende Ligestillings- og Kirkeminister, Manu Sareen, en børnebog med titlen "Iqbal Farooq på Bornholm".
Ifølge artiklen "Minister anklages for tyskerfjendsk bog", der blev offentliggjort i Politiken den 5. november 2011, blev bogen kritiseret for at præsentere stereotype fremstillinger af blandt andet tyskere og politibetjente.
Sareen påpegede, at bogen blot fulgte en lang dansk tradition for humor og karikatur. Humor er uden tvivl en væsentlig del af vores kultur i dag, men kan vi bare bortforklare stereotype fremstillinger med, at de er ment som humoristiske?
Når det kommer til børnelitteratur, er det afgørende, at den fanger børnenes interesse og giver dem gode læseoplevelser.
For de helt små børn behøver det ikke nødvendigvis at være indholdet, der er sjovt; de bliver også tiltrukket af rim og sjove illustrationer. Sareens bog er rettet mod børn i alderen 9-12 år, hvor indholdet er langt mere betydningsfuldt.
Mens de fleste voksne læsere måske vil opfatte bogen som en humoristisk måde at gøre nar af stereotyperne, kan det overvejes, om målgruppen er i stand til at forstå denne intention.
I dag er der en stigende interesse for kunst og kultur, der kan appellere til både børn og voksne. Hvis man formår at skrive en bog, der fungerer på flere niveauer, har man en sikker succes.
Bogen skal kunne fornøje børn som en god historie, men samtidig rumme et ekstra lag, der er relevant for den voksne læser.
På den måde opnår man et produkt, som både børn og voksne kan nyde sammen, og det er en profitabel tendens. Det er ikke nyt, at grænsen mellem børne- og voksenunderholdning bliver udvisket.
Skriv et svar