Problemformulering
Hvordan påvirker fordomme og stereotyper identitetsdannelsen og interkulturelle relationer?

1. Redegør for hvad der har indflydelse på menneskers kulturelle identitet og hvordan de opfatter andre kulturer. Inddrag relevante kulturteorier.

2. Analyser og fortolk de anførte materialer med fokus på, hvordan fordomme og stereotyper kommer til udtryk og hvilken betydning det har for personernes identitet og indbyrdes relationer.

3. Diskuter hvilke problemer der kan være ved at opfatte kulturer og mennesker udfra kulturelle stereotyper.

Indledning
Antallet af immigranter der immigrerer til England og Tyskland er fortsat stigende. Deres forhåbninger er at blive integreret i samfundet og dermed opnå et bedre liv samt fremtid.

Dog er det ikke så enkelt, da der opstår konflikter når vidt forskellige kulturer mødes og hermed prøver at blive til en helhed.

I disse konflikter står immigranterne ofte overfor en identitetskrise omkring valget af den rene eller kreolske identitet.

Kultur kan defineres som en gruppe menneskers tillærte fælles normer, værdier, ritualer og forestillinger. Identitet og kultur hænger tæt sammen da disse to påvirker hinanden.

F.eks. identificerer alle sig som en del af en kultur og samtidig påvirker deres identitet deres forhold til denne kultur.

I denne opgave diskuterer vi hvorvidt forskellige kulturer påvirker hinanden og hvilken effekt det har på samfundets individer

især med fokus på foredomme og stereotypers indvirkning. Vi vil besvare hvad der definerer os som mennesker og hvor vores kultur kommer fra.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Problemformulering 2
Metode 2
Redegørelse 3
Analyse 4
Macht der kulturen 6
Diskussion 7
Konklusion 8
Litteraturliste 8

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Metode
Den følgende tværfaglige rapport er skrevet i fagene Engelsk A og Tysk B. Derudover inddrages der samfundsfaglige begreber og teorier som findes anvendelige.

Dette samspil mellem humanistiske fag skaber en bedre og bredere forståelse for emnet. Vi vil for at besvare vores ovenstående problemformulering, starte med at definere centrale kulturteorier.

Disse teorier bliver relevante, når vi skal analysere vores angivne materiale. Vi mener at teorierne kræver en uddybende definition i redegørelsen, for at fremme forståelsen af disse.

Vi finder definitionen på vores nødvendige begreber på internettet. På baggrund af engelsk faglig metode vil vi analysere teksten ”My Son the Fanatic”.

Her beskæftiger vi os med menneskeskabt empiri. Derudover vil vi inddrage den tyske faglige metoder i form af teksten ”Macht der Kulturen”.

Disse tekster samt film bruger vi til at analysere og fortolke hvordan disse fordomme samt stereotyper kommer til udtryk og hvilken betydning den har for identitetsdannelsen. Begreberne bruges til at understøtte vores analyse.

Vi har valgt at gøre det på denne måde for at indsamle den nødvendige viden problemstillingen kræver, samt få et visuelt billede af problemet.

Ved at bruge internettet som primær kilde vil mængden af troværdighed være metodens svaghed, da artikler kan være væsentlige fejlkilder.

Udover dette ser vi kun problemet fra subjektive vinkler, derfor får vi ikke et bredere perspektiv af problemet.

Redegørelse
For at redegøre for hvilke faktorer som spiller ind når man snakker om kulturel identitet er man nødt til at præcisere hvad det egentlig er.

Til at beskrive det har Den store danske skrevet følgende, ” Kulturel identitet, de aspekter af identitet, der deles af en gruppe mennesker og på samme tid er centrale og aktuelle for det enkelte menneske.

Kulturel identitet ses ofte som sammenfaldende med etnisk identitet og regnes blandt de basale menneskelige organiseringsprincipper på linje med køn og rang.” (Hasager , 2009)

Der er mange forskellige måder at anskue kultur på, og antropologer har gennem mange år brugt en række forskellige opfattelser af kulturer.

Antropologer tager i dag primært udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. (Asklund, Det beskrivende og det komplekse kulturbegreb, 2021)

Det beskrivende kulturbegreb, som er meget generaliserende, og følger ofte landegrænser. Man kommer let til at generalisere og stereotypisere, fordi man har en formodning om, at en større gruppe mennesker altid har de samme fælles værdier og normer, som de lever deres liv efter.

Denne metode er altså ikke særlig god hvis man vil fange nuancerne og de kulturelle forskelle indenfor fx landegrænser, den er dog rigtig god hvis man vil have et overordnet billede af et lands kultur. (Asklund, Det beskrivende kulturbegreb, 2021)

Det komplekse kulturbegreb, er derimod rigtig god til at beskrive subkulturerne og nuancerne som er i samfundet. Derimod kan det være svært at beskrive en nations kultur som helhed.