Problemformulering
Redegør for begreberne indkomstulighed, Lorenz-kurven og Gini-koefficienten. Forklar matematisk, hvordan 45 graders linjen i Lorenzkurven fremkommer, og hvordan Gini-koefficienten beregnes.

Opstil et Lorenz-diagram på baggrund af materialet i bilag 1 og 2. Undersøg i forlængelse heraf, hvilke mulige forskrifter, der kan anvendes til at beskrive Lorenz-kurven.

Beregn Gini-koefficienten for både før og efter skat. Lav på baggrund heraf en analyse af, hvilken effekt skat har på uligheden i Danmark. Diskutér, hvilke faktorer, der påvirker uligheden i Danmark.

Indledning
Økonomisk ulighed handler om fordelingen af samfundets ressourcer og forskellen mellem rig og fattig. Der er stor uenighed om, hvornår ulighedens størrelse bliver et problem for et samfund.

De mest brugte metoder inden for måling af ulighed er lorenz kurven og gini-koefficienten. Uligheden i et land/samfund stiger med forskellig hastighed alt efter den politiske og økonomiske udvikling i landet.

Igennem denne opgave, vil vi løbende besvare følgende undringsspørgsmål; “Hvordan påvirker indkomstulighed den danske samfundsøkonomi?”

og til sidst konkludere på vores undersøgelser og fortolkninger. Vi vil foretage analyser af, hvilke faktorer, der påvirker indkomstuligheden i den danske samfundsøkonomi, og hvordan en overførselsindkomst som f.eks. SU påvirker ovenstående.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemstilling:
Problemformulering:
Redegørelse
Lorenz-diagram
Gini-koefficienten
Generel analyse af effekten af skat, i det danske samfund
Faktorer der påvirker uligheden i Danmark
Vurder og konkluder

Uddrag
Indkomstulighed
Indkomstulighed er et udtryk for den ulighed, der er i indkomstfordelingen. Altså forskellen på hvad de rigeste i landet tjener, og hvad de fattigste i landet tjener.

Vi ved at uligheden de sidste år er steget, men hvad det betyder, og hvad det har af konsekvenser ved vi ikke.

Til at måle indkomstuligheden bruger man Gini-koefficienten, der bliver udregnet ved hjælp af lorenzkurven.

I Danmark gør vi typisk meget for at udligne uligheden i indkomst, og dette gør vi ved hjælp af ting som topskat og bundskat

Gini-koefficienten
Når man vil have et samlet tal til måling af indkomstulighed, bruger man ofte gini-koefficienten.

Gini-koefficienten bliver beregnet som arealet mellem lorenz kurven og 45 graders linjen, divideret med arealet af hele trekanten under den diagonale linje.

Gini-koefficienten er et tal mellem 0-1. I et samfund, hvor alle tjener lige meget, er gini-koefficienten 0, mens den er 1 i et land, hvor én person tjener alle pengene.

Så jo større indkomstuligheden er, jo tættere vil gini-koefficienten være på 1. Så en høj gini-koefficient betyder stor ulighed og omvendt.

Lorenzkurven
Den personelle indkomstfordeling dækker fordelingen af indkomster på personer, og dette illustreres bedst ved en Lorenz-kurve. Lorenz-kurven angiver nemlig, hvor skæv indkomstfordelingen er.

Dog fortæller kurven kun om indkomstfordelingen og intet om indkomsternes højder. På en lorenz-kurve er summeret antal personer at finde på x-aksen, og den summerede indkomst på y-aksen.

Den ligelige inkomstfordeling illustreres ved en 45 grader linje, mens fordelingen af de observerede indkomster vises med en krum kurve.

Derved opstår et areal mellem 45 grader-linjen og den krumme kurve, hvilket fortæller om indkomstfordelingen. Jo større arealet er (jo mere Lorenz-kurven buer), jo skævere er indkomstfordelingen.