Indledning
Kolesterol er en essentiel fedtsubstans, der udgør fundamentet for cellemembranerne i alle typer væv hos både mennesker og dyr.
Vores krop producerer selv omkring 95 % af det totale kolesterol, mens de resterende 5 % stammer fra den mad, vi indtager.
Kødet, æggene, fisken og de fedtholdige mejeriprodukter, vi spiser, bidrager til denne værdifulde substans.
Dog spiller kolesterol en endnu større rolle end blot en byggesten i cellevægge - det er også afgørende for produktionen af binyrebarkhormoner, galdesyrer, kønshormoner samt vitamin A og -D3.
Selvom vores kolesteroltal i høj grad er bestemt af vores gener, kan vores livsstil også have en indflydelse på det.
Ved at justere vores kost og motion kan vi således til en vis grad påvirke vores kolesterolniveau og dermed opretholde en sund balance mellem kroppen og kosten. Så lad os tage hånd om vores kolesterol - broen, der forbinder vores helbred og vores livsstil!
Indholdsfortegnelse
Abstract
Indledning
Kolesterol
Kolesterol I Kroppen
Totalkolestereol
Ldl-Kolesterol
Hdl-Kolesterol
Værdier for Kolesteroltal
ÅReforkalkninger
Kostråd I Forbindelse Med Forhøjet Kolesterol
Forsøg Med Kolesteroltal
Formål
Hypoteser
Materialer
Fremgangsmåde
Resultater
Konklusion
Louis Blanchard’s Differentialligning
Redegørelse for Løsning Til Differentialligning
Redegørelse for Fuldstændig Løsning Til Blanchard’s Ligning
Bestemmelse Af Limc(t) for T → ∞
Beskrivelse Af Kolesterolniveauet Hos En Person
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En overdreven mængde LDL-kolesterol i blodet kan medføre dannelse af såkaldte åreforkalkninger, som faktisk burde kaldes åreforfedtning, da det indebærer en ophobning af kolesterol og andre fedtstoffer i blodårernes vægge.
Når LDL-kolesterol strømmer gennem blodet, binder det sig til receptorer i celler, der har brug for det. Overskydende kolesterol kan irritere de indre vægge af blodårerne og udvikle sig til fedtbelægninger.
Når LDL-kolesterol bliver angrebet af frie radikaler, gennemgår det en kemisk ændring, der resulterer i oxideret kolesterol, som har en større tendens til at aflejre sig i karvæggene.
Disse fedtaflejringer bliver gradvist dækket af en skal, der inkluderer kalkaflejringer, hvorfra det gamle navn "åreforkalkning" stammer.
Resultatet af disse fedtaflejringer er, at pulsårerne indsnævres, mister deres smidighed og elasticitet, hvilket også kan påvirke hjertets funktion.
Hjertet fungerer som en pumpe, der sender blod ud til lungerne for iltning og derefter videre til vores organer for at forsyne vores celler med ilt og næringsstoffer.
Det består af fire kamre: venstre og højre forkammer samt venstre og højre hjertekammer. Hjertet har to kredsløb: det store og det lille.
Det store kredsløb begynder i venstre hjertekammer, hvor blodet pumpes ud gennem aorta og via arterier og arterioler til de forskellige organers kapillærnet.
Derfra løber det tilbage til hjertets højre forkammer via venoler og vener. Herefter flyder blodet ned i hjertets højre hjertekammer, hvor det lille kredsløb begynder.
Fra det højre hjertekammer føres blodet via lungearterier og lungearterioler til lungekapillærerne. I lungerne optager blodet ilt og afgiver kuldioxid, hvorefter det strømmer ned i hjertets venstre forkammer og videre ned i venstre hjertekammer, hvor cyklussen gentages.
Hvis man har et for højt indhold af det dårlige kolesterol i blodet, vil åreforkalkninger opstå i for eksempel arterier, hvilket medfører en nedsat blodgennemstrømning og mindre tilførsel af ilt og næringsstoffer til forskellige væv.
Skriv et svar