Spionen | Analyse

Indledning
Peter Seeberg, en af de store danske forfattere af den danske modernisme, bringer i novellen ”Spionen” fra novellesamlingen ”Eftersøgningen” sin absurde og eksistentielt undrende tilgang på spil.

Spionfigueren man møder i novellen, ønsker at infiltrere sig ind i en gruppe cykelister, med håb om egen tilfredsstillelse.

Det er dog ikke hans første mission og måske ikke hans sidste, men for ham er vigtigheden i dem altafgørende for hans udvikling og fremtid.

Peter Seebergs "Spionen" starter med observation af tre unge cyklister, som hver søndag venter på en gruppe ældre cyklister, for at deltage på cykeltur.

Indledningen understreger, at denne situation er en ubegrænset gentagende handling, der giver indtryk af, at fortælleren ser på cyklisterne på afstand gennem en længere periode.

Fortællingen bliver fortalt i præsens nutid efter den indledende beskrivelse i starten ændre sig til en kronologisk og lineær fortælling.

Handlingen i Spionen er bygget op omkring flere antal søndagscykelture, som fortælleren eller spion-jeg’et følger med i med gruppen.

Handlingen forløber over et tidsrum på lidt over et år og disse søndagscykelture opererer ligesom afsnit i fortællingen.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Fortolking tema og budskab

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Spion-jeg’et virker generelt deprimerede og har virket det i længere tid, idet han siger, at han bare vil passe sine sløve vaner.

Man skal dog ikke tage hans lille sans for optimisme fra ham, der i bund og grund er den, der får ham ud på cyklen i ukendt socialt territorie.

Han savner eller opsøger en mening med livet. ”Det matematiske forhold til dét, der sker omkring én, hvor man regner resten ud ved at lægge et par indtryk sammen, er i længden en dræbende kompensation for at være personligt fanget.”

Han ser interaktioner og relationer som et matematikstykke. En form for beregnet tilgang til måden vi er på som mennesker. På bekostning af det, ved han godt, at denne tilgang ikke gøre ham lykkelig.

Han ønsker mere kontakt til omverden, være der ude med mennesker intensivt og være i et ”uafbrudt væresæt”:

”Denne spiontilbøjelighed står som polar modsætning til drømmen om det absolutte, identifikation, tilhylning med et uafbrudt væresæt”