Spionen | Analyse

Indledning
Peter Seeberg, en af de store danske forfattere af den danske modernisme, bringer i novellen ”Spionen” fra novellesamlingen ”Eftersøgningen” sin absurde og eksistentielt undrende tilgang på spil.

Spionfigueren man møder i novellen, ønsker at infiltrere sig ind i en gruppe cykelister, med håb om egen tilfredsstillelse.

Det er dog ikke hans første mission og måske ikke hans sidste, men for ham er vigtigheden i dem altafgørende for hans udvikling og fremtid.

Indholdsfortegnelse
Indledning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
”Jeg tvinger mig til at gå ned, for i grunden har jeg stadigvæk mere lyst til at sove længe om morgenen og passe mine sløve vaner, men da jeg er treogtyve, er jeg vis på at det er for tidligt at dø.”

Spion-jeg’et virker generelt deprimerede og har virket det i længere tid, idet han siger, at han bare vil passe sine sløve vaner. Man skal dog ikke tage hans lille sans for optimisme fra ham, der i bund og grund er den, der får ham ud på cyklen i ukendt socialt territorie.

Han savner eller opsøger en mening med livet. ”Det matematiske forhold til dét, der sker omkring én, hvor man regner resten ud ved at lægge et par indtryk sammen, er i længden en dræbende kompensation for at være personligt fanget.”

Han ser interaktioner og relationer som et matematikstykke. En form for beregnet tilgang til måden vi er på som mennesker. På bekostning af det, ved han godt, at denne tilgang ikke gøre ham lykkelig.

Han ønsker mere kontakt til omverden, være der ude med mennesker intensivt og være i et ”uafbrudt væresæt”: ”Denne spiontilbøjelighed står som polar modsætning til drømmen om det absolutte, identifikation, tilhylning med et uafbrudt væresæt”

Men selvom Spion-jeg’et længsler efter intim socialt nærvær, står han splittet mellem spiontilbøjeligheden og værende udadvendt. Han forklarer det, som at være enten-eller

”Men en dag står det evige, abstrakte spørgsmål med dets: hvad vil du? over for mig, og jeg må enten vælge lidt af hele verden, eller det hele af lidt af verden. Jeg må distrahere mig eller koncentrere mig – udånde eller indånde, spionere eller lade mig gribe. Ingen anden mulighed.”