Sociale Strukturer Og Rettigheder for Kvinder I Mellemkrigstiden

Opgavebeskrivelse
Jeg vil redegøre for hvilket syn, sociale strukturer og rettigheder der var for kvinder i mellemkrigstiden og kvindekampen der udsprang heraf.

Herunder vil jeg analysere kilden ”Thit Jensen: Frivilligt Moderskab” (1923), med særligt fokus på behovet for familieplanlægning.

Jeg vil analysere og fortolke et uddrag af Tove Ditlevsens roman ”Barndommens Gade” med fokus på kvindesynet i arbejderklassen.

Jeg vil slutteligt vurdere, på hvilke måder Tove Ditlevsen og Thit Jensen kæmpede for kvinders rettigheder gennem deres litteratur. Og hvordan de sociale strukturer, samt det kønsstereotypiske kvindesyn fremstilles.

Problemformulering
Hvordan var kvindesynet, de sociale strukturer og rettigheder for kvinder i mellemkrigstiden, og hvordan ses dette i litteraturen?

Indledning
Perioden mellemkrigstiden dækker over tiden mellem 1. verdenskrig og 2. verdenskrig. Mellemkrigstiden varer dermed i tidsperioden fra 1. verdenskrigs afslutning i 1918, til 1939 inden 2. verdenskrigs begyndelse.

Denne periode kendes for at være krisernes tid, med arbejdsløshed og brutale krige som en del af realiteterne. Men den lagde også bunden for nybrydende tanker, starten på en moderne hverdag og store gennembrud for kvinders rettigheder - massekulturens tid og en vigtig periode i danske kvinders historie.

I denne opgave vil jeg undersøge kvindekampen, sociale strukturer og kvinders rettigheder i mellemkrigstiden. Jeg vil redegøre for kampen om kvinders rettigheder gennem kilden ”Thit Jensen: Frivilligt Moderskab” fra 1923.

Dernæst vil jeg analysere et uddrag af romanen Barndommens Gade af Tove Ditlevsen, med fokus på kvindesynet i arbejderklassen. Jeg vil til slut vurdere på hvilke måder de to kvinder, Tove Ditlevsen og Thit Jensen, kæmper for rettighederne til kvinder og imod det kønsstereotypiske kvindesyn.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Kvinders rolle og rettigheder under mellemkrigstiden 3
Thit Jensen om familieplanlægning 3
Thit Jensen 3
Frivilligt Moderskab 4
Kvindesynet i arbejderklassen 5
Kampen om kvindefrigørelse 6
Konklusion 8
Litteraturliste 9
Bilag 10
Bilag 1 10
Bilag 2 12
Bilag 3 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Fortællingen foregår i et arbejderkvarter på Vesterbro i København. Dette kvarter og denne gade, som er præget af fattigdom og dårlige livsvilkår, sætter præmisserne for Esters barndom og ungdom.

Påvirket af dette miljø beskriver Ester Olga sådan; ”Den ubestemmelige forrådnelse der blæser gennem gaden og aldrig er til at få fat på, har taget bolig i Olga (…)”.9

Det kummerlige miljø er med til at påvirke opfattelsen af de personer vi bliver præsenteret for. Det sker også for Olga. Gaden snakker og det er tydeligt af det ikke er let at være Olga.

Alle er optagede af hende og hendes situation - de skyr hende. Dette kapitel i romanen gør det meget tydeligt hvordan kvindesynet var i arbejderklassen i mellemkrigstiden. Tove Ditlevsens hovedtema i dette kapital er derfor også synet