Indledning
Efter den første grundlov blev vedtaget den 5. juni i 1849 i Danmark, har der været demokrati. Det var herfra, at politik for alvor begyndte i Danmark.
Vedtagelse af grundloven blev slutningen på enevælden i Danmark, og kongens magt blev nu indskrænket. Det betød også, at borgerne nu fik deres stemmeret.
Grundloven er også kendt som den vigtigste lov i Danmark, og alle andre love skal overholde grundloven, hvilket også gør det til Danmarks forfatning - Grundloven er et vigtigt symbol for demokratiet i Danmark.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Lovgivningsmagten var bestående af et Folketing og et Landsting. Kvinderne havde ingen valgret til folketinget og det var heller ikke alle mænd som kunne stemme til folketinget.
Mænd der havde modtaget fattighjælp, eller mænd der var tyende, kunne ikke stemme. At være tyende, betød at man tilhørte tjenestefolket i en husstand .
Venstre udskrev valg i 1910 i overensstemmelse med Grundlovens regel om treårige valgperioder. Valget blev afholdt den 20. Maj 1913.
Det der var med dette valg var, at der havde været stor opbakning til nyt lovforslag fra den danske befolkning i 1912, som gik ud på ”Folkets moralske Ret”, dette skulle betyde
at kvinder og tyende skulle have valgret, og valgloven skulle ændres. Denne grundlovsændring blev støttet af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
Dog var dette en for stor og radikal ændring i forfatning ifølge Højre. Modstanden i Landstinget gjorde, at den nye grundlov først kunne vedtages endeligt i 1915
og dette gjorde, at en stor del af befolkningen ikke fik lov at stemme til valget i 1913. Det hele endte ud i Det Radikale Venstre med kun 67.000 stemmer, dog hele 31 mandater
Højre lige efter med 81.000 stemmer og kun 7 mandater, Venstre fik 104.000 stemmer og 44 mandater, og til sidst var der Socialdemokratiet med 107.000 stemmer og 32 mandater.
Sammenlagt der fik Venstre og Højre ved valget 187.000 stemmer og 51 mandater. Radikale Venstre og Socialdemokratiet endte med at få 175.000 stemmer og 63 mandater.
Ud fra stemmer ville man mene at Venstre og Højre ville vinde valget med deres 187.000 stemmer, men grundet valgmetoden betød det
at De radikale Venstre og Socialdemokratiet vandt valget, grundet deres flertal i mandaterne. Mandatet tilhører den valgte og ikke partiet.
Derfor vil det betyde, at en politiker beholder sit mandat, selv hvis personen vælger at blive medlem af et nyt parti end de var til valget.
Efter valget, begyndte samfundet at forme sig mere hen imod det vi kender i dag, og man begyndte stille og roligt at tage kendskab til et velfærdssamfund.
1915 fik kvinderne valgret på lige fod med mændene, og det samme for tyende, Alderen for at stemme blev sænket fra 30 år til 25.
Skriv et svar