Indholdsfortegnelse
Danmark under 1. Verdenskrig
1) Hvilke politiske partier forbindes med Firepartisystemet og hvem stemte typisk på dem?
2) Hvordan var regeringen opdelt dengang og hvilken indflydelse havde kongen? Kom også ind på hvad det betød at valg foregik i enkeltmands valgkredse?
3) I 1915 bliver der lavet en ny grundlov. Hvilke forandringer indebar den?
4) Beskriv hvordan Danmark forholdte sig under 1. Verdenskrig. Kom blandt andet ind på:
- den politik der blev ført,
- dansk handel med andre lande
- og termen “gullaschbaroner”.
Danmark efter 1. Verdenskrig
5) Hvorfor kunne man i 1920 stemme om hvor grænsen til Tyskland skulle gå og var det en “fair” afstemning?
6) Forklar hvad Påskekrisen i 1920 gik ud på og hvorfor kong Christian d. 10. ikke rigtig blandede sig i politik siden hen?
7) I 1920 var der økonomisk krise i Europa, senere kendt som “Den Lille Krise”. Hvilke årsager kan der have været til krisen og hvordan tog den sig ud i Danmark? Kom gerne ind på Landmandsbanken og udtrykket “den ærlige krone”.
8) I 1920’erne ønskede flere virksomheder at sænke arbejdernes løn. Forklar hvorfor og også hvordan konflikter mellem virksomheder og fagforeninger tog sig ud? Kom ind på begreber som:
- “Lockout”.
- “Skruebrækker”. - Realløn.
- Deflation.
Krisen i 30’erne
9) I 1929 sker “Krakket i Wall Street”. Der var tale om en “overproduktionskrise”, men hvad vil det sige, og hvilke konsekvenser havde det for Danmark?
10) I 1930’erne førte regeringen krisepolitik, hvad indebar den? Kom ind på:
- “Svinekort”.
- Valutacentralen.
- Aftalen med England fra 1933
11) Redegør for “Bondetoget” i 1935, hvad gik det ud på og hvem var involveret?
12) I 1930’erne, trods krisen, blev der også ført en markant socialpolitik. Hvorfor førte man socialpolitik under krisen og hvilke markante fordele gav det befolkningen i perioden? Kom blandt andet ind på socialreformen fra 1933.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Socialpolitikken gav landmændene mange fordel og stor støtte. Der indførtes gældssaneringer, hvor staten påtog sig en del af gælden, og der indførtes henstandsordninger, så gårdejerne fik udskydelse af deres betalingsterminer. Samtidig blev ejendomsskatterne sænket .Derudover støttede staten også oprettelse af nye husmandsbrug.
Det var nødvendigt at opretholde beskæftigelsesmulighederne i landbruget, mente man, for der var ikke tillid til, at byerhvervene kunne give arbejde til hele den arbejdsstyrke, der ville forlade landbruget.
Det mest omfattende i sociallovgivning var dog rettet mod at opretholde en anstændig levestandard for de arbejdsløse.
Socialreformen af 1933, systematiserede spredte sociallovgivning og indførte princippet om, at alle havde ret til hjælp, hvis man uforskyldt blev ramt af en social begivenhed som sygdom og arbejdsløshed – og normalt uden tab af stemmeret, hvad der indtil da havde været en konsekvens af at have modtaget fattighjælp.
Det opfattes som begyndelsen på den danske velfærdsstat. Socialpolitikken mildnede de værste konsekvenser af krisen, men alligevel var nøden stor.
Skriv et svar