Samarbejdspolitikken under besættelsen | DHO

Problemformulering
Hvilke holdninger var der til samarbejdspolitikken under besættelsen og hvordan anskues samarbejdspolitikken i nutiden?

Hvad var samarbejdspolitikken, og hvilken betydning havde samarbejdet for Danmark?

Hvad vil John Christmas Møller opnå med sin radiotale, hvordan argumenterer han for det og hvilke retoriske virkemidler benytter han?

Hvilke dilemmaer stod de danske politikere i, i forhold til samarbejdet med tyskerne, og hvordan har vi set på det efterfølgende?

Indledning
Under den tilsyneladende endeløse Corona-nedlukning er mange af os unge blevet ”trukket” igennem Lise Nørgaards skildring af 2. verdenskrig i Matador , og grisehandler Larsens humoristiske oprør imod værnemagten ved at lære sin hund ”Kvik” ikke at tage godbidderne, når Larsen siger ”Det’ en tysker!”.

De strengeste forældre har ladet Corona-kavalkaden fortsætte fra Matador direkte over i Tv-serien Badehotellet , som i de seneste sæsoner skildrer 2.

verdenskrig, og den danske befolknings små oprør imod den tyske besættelsesmagt men også deres lukrative forretninger med tyskerne.

Når karakteren kontorchef Hjalmar Aurland fremstår inspireret af John Christmas Møllers holdninger … og når den kreative skuespiller Edward Weyse sætter sig ved Badehotellets flygel og synger Poul Henningsens ”Man binder os på mund og hånd”

hvor det antinazistiske budskab camoufleres som erotik og ægteskab for at omgås den tyske censur … ja, så takker jeg for en fin optakt til min opgave om den tvetydighed som besættelsesårene er blevet i Danmarkshistorien.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Problemformulering 4
Metode 5
Hvad var samarbejdspolitikken, og hvilken betydning havde samarbejdet for Danmark? 5
Hvad vil John Christmas Møller opnå med sin radiotale, hvordan argumenterer han for det og hvilke retoriske virkemidler benytter han? 7
Hvilke dilemmaer stod de danske politikere i, i forhold til samarbejdet med tyskerne, og hvordan har vi set på det efterfølgende? 11
Konklusion 12
Litteraturliste 14

Uddrag
Tiden fra augustoprøret i 1943 til befrielsen i maj 1945 var blodig, da et brutalt tysk sikkerhedspoliti gjorde alt for at bekæmpe den voksende modstandsbevægelse.

Imens dette foregik, kom politikerne endnu tættere på Frihedsrådets modstandslinje i håb om at få vasket deres tyskvenlige stempel af den dag Danmarks befrielse ville komme2.

Der var tre større kriser i de første år af samarbejdspolitikken, og de illustrerer hver især samarbejdspolitikkens hårfine balance imellem at bevare en god kontakt til besættelsesmagten og samtidig sikre indre dansk fred: Nytårskrisen, den skjulte ministerkrise og telegramkrisen.

Nytårskrisen: Nytårsopgøret begyndte i efteråret 1940, hvor den danske samlingsregering, og selve det parlamentariske system blev angrebet fra to sider.

Dette gjorde, at tyskerne truede med at overtage regeringsmagten med forretningsmænd. Kritikken tog til, og den rigsbefuldmægtigede i Danmark var meget utilfreds med regeringens manglende venlighed overfor Tyskland.

Men samlingsregeringens partier og kongen stod fast og afviste ved årsskiftet det tyske ønske om at udskifte statsminister Stauning med en upolitisk leder.

Det endte så med at tyskerne bøjede sig, men fire tyskfjendtlige danske politikere måtte se sig udskiftet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu