Indledning
Under besættelsen af Danmark stoppede den danske regering samarbejdet med den tyske værnemagt i 1943, hvilket indledte en farlig periode for jøderne. Regeringen kunne ikke længere beskytte dem, men heldigvis undgik de den værste skæbne.
Dette skyldes i høj grad danskernes solidaritet med jøderne og deres villighed til at påtage sig store risici. Denne periode spillede en afgørende rolle i vores lands udvikling og har fortsat indflydelse på vores nationale selvforståelse den dag i dag.
Men var danskernes solidaritet med jøderne virkelig så stærk? Eller var der andre årsager til, at ophøret af samarbejdspolitikken ikke førte til massedrab på de danske jøder?
I denne opgave vil jeg undersøge evakueringen af de danske jøder i 1943, herunder samarbejdspolitikken og dens afslutning. Derefter vil jeg analysere Tove Ditlevsens novelle "Appelsiner" med fokus på, hvordan hun skildrer solidariteten med jøderne.
Jeg vil også analysere købmand Gilbert Lassens vidnesbyrd om jødernes flugt til Sverige. Til sidst vil jeg på baggrund af disse analyser diskutere, hvorfor det lykkedes mange af jøderne i Danmark at undslippe.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse
- Samarbejdspolitikken
- Jødeaktionen I 1943
- Antisemitisme I Besættelsestidens Danmark
Analyse
- Analyse Af Appelsiner
- Analyse Af Gilbert Lassens Skildring
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gilbert Lassens skildring støtter generelt op om pointerne i redegørelsen. Pengenes betydning fylder meget i kilden, hvor Lassen for eksempel skriver: "Til denne båd var der samlet ca. 40.000 kr i Slagter Olsens udhus."
Men samtidig vidner kilden også om velvilje og omsorg fra helt almindelige borgere i Gilleleje. Nogle af Gilleleje-borgerne stopper dog midlertidigt med at hjælpe, men i kilden fremstilles årsagen til dette mere som frygt end som jødehad.
Antisemitismen er ikke tydelig i kilden. Umiddelbart indikerer kilden derfor, at danskernes solidaritet var en vigtig faktor for, at mange jøder kunne flygte. Analysen af "Appelsiner" kan dog bruges til at nuancere dette billede.
Tove Ditlevsen tegner nemlig i "Appelsiner" et anderledes og mere kritisk billede af den danske solidaritet.
Hun skildrer danskerne som hykleriske og dobbeltmoralske, idet de kun udviser solidaritet med jøderne, så længe det ikke går ud over deres egen velstand og sociale status.
På den måde kan Ditlevsens skildring af danskerne som folkefærd sammenlignes med skildringen af fiskerne i redegørelsen og
Gilbert Lassens vidnesbyrd. Fiskerne udviste solidaritet, men i høj grad fordi de kunne tjene penge, og fru Nielsens solidaritet eksisterede kun, indtil hun selv kunne drage fordel af at være usolidarisk.
Det kan dog diskuteres, i hvor høj grad "Appelsiner" af Tove Ditlevsen kan anvendes til at generalisere om litteraturen fra efterkrigsårene.
Skriv et svar