Opgavebeskrivelse
I denne opgave har jeg valgt at skrive om den tredje opgaveformulering. Så jeg vil heri, redegøre for hvordan den tyske besættelse af Danmark påvirkede danskernes liv i perioden 1940-45.
Altså hvordan levede de? Var der mange ting der var ændret i deres hverdag? Eller var livet næsten som det plejede at være?
Derefter vil jeg analysere artiklen ”Inger så officererne græde, da tyskerne kom”. Og til sidst vil jeg vurdere hvorfor fortællinger og beretninger, stadig har en stor betydning for dagens Danmark.
Indledning
Tidligt om morgenen den 9. april 1940, trådte Tysklands styrker over de danske grænser i Sønderjylland.
Det var danske soldater fra Søgaardlejren nær Kruså, der gik de mange tyske tropper i møde og gik i kamp. Besættelsen satte gang i spredte kampe mellem den danske og tyske hær.
Tyskland var en stormagt med Adolf Hitler som leder, så Danmark vidste godt det var forgæves at fortsætte modstanden mod dem, derfor overgav Danmark sig få timer efter besættelsen fandt sted.
Det tydede hurtigt på at det var Tyskland der ville vinde krigen. Danmark var nemlig kun én af de mange sejre det nazistiske Tyskland, vandt i de første år af krigen.
Indholdsfortegnelse
Indledning ....................... 3
Opgaveformulering .......... 3
Metode og afgrænsning .... 4
Hverdagen under besættelsen .......... 4
Konklusion ..................... 9
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
1. verdenskrig kom Danmark roligt igennem takket være neutralitetspolitikken. De ville ikke op at toppes med Tyskland, fordi de godt vidste at de var stormagten på daværende tidspunkt. (Systime, kamp, u.d.)
Da Danmark blev besat var tale om en fredsbesættelse, da det ikke var decideret krig. Tyskerne ville komme før englænderne i kapløbet om Skandinavien.
Vi var dog ikke det eneste land, som den tyske stormagt besatte. Polen, Frankrig og Norge, stod i samme situation, vi blev heldigvis behandlet langt mere skånsomt sammenlignet de andre lande.
Da Danmark blev besat, blev politikerne udsat for en stor og udfordrende opgave. Der skulle tages en stor beslutning om, hvad der nu skulle gøres, og hvordan vi danskere skulle forholde os til den tyske besættelsesmagt.
Skulle vi samarbejde med tyskerne? Skulle vi finde os i hvad der var sket, eller skulle vi gøre modstand? Men politikerne endte med at blive enige om, at der skulle samarbejdes med tyskerne, derfor blev der tale om en samarbejdspolitik.
Samarbejdspolitikken gik ud på at skåne danskerne så meget som muligt, men også at vi kunne beholde så meget ansvar og indflydelse som muligt.
At Danmark gik med til denne samarbejdspolitik, gjorde at vi ikke mærkede meget til krigen, og det skånede Danmark fra massevis af ødelæggelser. (Danmarkshistorien, samarbejdspolitikken under besættelsen, u.d.) (Natmus, modstanden og samarbejdet, u.d.)
Udover den samarbejdspolitik der blev udviklet, så var det ikke en festlig tid Danmark gik i møde. For danskerne betød besættelsen, at de gik en tid i møde, hvor der var mangel på varer, og de måtte indføre rationering.
Det betød altså at der blev udviklet en grænse for hvor mange varer hver dansker måtte købe. Tyskerne forlangte også at der skulle udvikles regler om diverse ting.
Såsom at de skulle mørklægge deres vinduer om aftenen, så der ikke kunne ses noget lys fra vinduerne. I de første år af besættelsen blev arbejderne i Danmark fattigere og fattigere på grund af en del større arbejdsløshed og samt mangel på boliger.
Men Danmark overlevede gennem de år hvorpå, der var mangel. Det kom under besættelsen til at gå rigtig godt for landbrug-, fiskeri- og industrifamilierne.
Massevis af deres producerede varer, blev solgt til tyskerne. På den måde holdt det, det økonomiske i balance. Dog blev der en større forskel på rig og fattig.
Men danskerne fulgte trop, bagved den daværende statsminister Stauning og kong Christian d. 10. Danskerne havde ikke noget valg, og måtte fortsætte dagligdagen, som før. (Natmus.dk, hverdagen fortsætter, u.d.)
Det var dog ikke alle som var enige i den aftalte samarbejdspolitik. Det var de fleste danskere, som støttede op om samarbejdet, men der var altså også nogen som ikke gjorde.
Så der opstod nogle modstandsgrupper. Disse modstandsfolk var primært på den politiske venstre- og højrefløj. (Natmus, modstanden og samarbejdet, u.d.).
De ville ikke have at, Danmark skulle samarbejde, men at de skulle kæmpe for at blive fri fra tyskerne. Så de stillede sig frivilligt op, og med god vilje ville de ikke bare gå imod tyskerne, men også deres eget lands regering.
Modstandskampen gik ud på at sabotere de ting tyskerne havde. De varer der blev solgt videre til tyskerne, blev ødelagt eller bombarderet. (Systime, kamp, u.d.)
Skriv et svar