Indledning
I tiden op til den tyske besættelse havde både Storbritannien og Frankrig planer om at stationere deres militære styrker i Skandinavien. Disse to lande forestillede sig, at regionen kunne udvikle sig til en potentiel slagmark mod tyskerne.
Samtidig erkendte Adolf Hitler, at en potentiel trussel kunne opstå, hvis de allierede fik kontrol over Skandinavien. Derfor indledte han den 9. april 1940 en invasion af både Danmark og Norge, hvilket førte til en længerevarende periode med besættelse.
I denne opgave vil jeg dykke ned i, hvordan danskernes dagligdag og økonomi blev påvirket af denne besættelse.
Den daglige rutine og livsstil blev markant ændret som følge af besættelsen, idet de besættende magter implementerede en række tiltag, der påvirkede det danske samfund.
Jeg vil også undersøge, om der var variationer mellem forskellige befolkningsgrupper i forhold til de fordele, de kunne udtrække af besættelsesperioden.
Udover dette vil jeg udforske, hvordan den danske regering håndterede besættelsen, og hvordan danskernes syn på både tyskerne og den danske regering udviklede sig over tid under besættelsen.
Min analyse vil involvere en bred vifte af kilder, som vil styrke de forskellige perspektiver på begivenhederne under besættelsen.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Rationering, Levevilkår Og Arbejdslivet
Mørklægning, Censur Og Utilfredshed
Samarbejdspolitikken Og Scavenius
Kildekritik
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Scavenius havde til hensigt at give tyskerne kontrol over de aspekter i Danmark, som havde mindst indflydelse på landet.
Derved ønskede han at forme tyskernes opfattelse af danskerne som villige samarbejdspartnere, uden at det ville medføre væsentlige ændringer i danskernes dagligdag.
En problematik ved Scavenius' udtalelser var, at de risikerede at fremstille Danmark som en nation, der støttede Tyskland i dets erobringsstræben i Europa.
Mange danskere var uenige i denne tilgang, og i takt med forværrede livsvilkår voksede utilfredsheden blandt befolkningen. Modstandsbevægelsen og dens tilhængere var ikke blot imod besættelsen, men også imod selve samarbejdspolitikken.
De argumenterede for, at den mest klare måde at udtrykke danskernes holdning til krigen på ville være, hvis den danske regering trådte tilbage.
Den tiltagende modstand mod samarbejdspolitikken samt Hitlers krav om indførelse af dødsstraf blev uudholdelig for den danske regering. Den 29. august 1943 trådte regeringen tilbage, hvilket blev mødt med stor glæde blandt modstandsbevægelsen.
Senere er Scavenius blevet udsat for kritik fra mange sider for sin politik under besættelsen. I 1954 kritiserede Jørgen Hæstrup ham i værket "Kontakt med England".
” Og her var det netop, Scavenius kom til kort. Hans ministertid kom til at betyde en fortsat kæde af nødvendige saavel som overflødige indrømmelsør overfor de tyske myndigheder.
I adskillige sager kapitulerede han, hvor afgørende fordele kunne opnaas, og han kom selv til gang paa gang at føre beviset herfor ved, tvunget af sine ministerkolleger, at genoptage og fortsætte paastaaet haabløse forhandlinger med gunstigt resultat”14
Skriv et svar