Indledning
Under besættelsen bøjede Danmark sig hurtigt for den tyske værnemagt, hvorefter samarbejdspolitikken som man havde stiftet bekendtskab med i første verdenskrig.
Samarbejdspolitikken var afgørende i forhold til at bevare suverænitet og egen jurisdiktion. I takt med at modstanden og sabotageaktionerne voksede hen mod bruddet i august 1943
blev en stor del af danskerne mere kritisk overfor samarbejdspolitikken. Den dag i dag drages der stadig paralleller mellem samarbejdspolitikken og aktuelle begivenheder
og det diskuteres stadig, hvorvidt samarbejdspolitikken var den rigtige beslutning eller ej. Synet på samarbejdspolitikken ændrer sig først for alvor, efter danskernes frihed bliver indskrænket
og der kræves dødsstraf mod sabotageaktioner, hvorfor Danmark kan forekomme en anelse usolidariske i krigen.
Opgaven har til formål at redegøre for samarbejdspolitikken, som den danske regering førte overfor besættelsesmagten frem til den 29. august 1943.
Herefter har opgaven til hensigt gennem en analyse af Christmas Møllers ”Radiotale” og Vilhelm Buhls ”Antisabotagetale” at indkredse forskellige holdninger til samarbejdspolitikken.
Afslutningsvis vil det moralske aspekt af samarbejdspolitikken og samarbejdspolitikkens betydning for Danmark blive diskuteret
for at finde ud hvordan synet på samarbejdspolitikken har ændret sig, efterfulgt af en konklusion, hvor der samles op på hele opgaven.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metode 4
Redegørelse for samarbejdspolitikken 5
Analyse af Vilhelm Buhls ”Antisabotagetale” og John Christmas Møllers ”Radiotale” med henblik på at indkredse forskellige holdninger til samarbejdspolitikken. 7
Diskuter det moralske aspekt i samarbejdspolitikken og samarbejdspolitikkens betydning for Danmark. 11
Konklusion 13
Litteraturliste 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I årene op til besættelsen var Danmark præget af et opsving efter børskrakket i USA i 1929 efterfulgt af Kanslergadeforliget i 1933, der var startskuddet på velfærdssamfundet.
Danmark var blevet et mere lige land, og deraf var Danmark også et relativt fredeligt samfund med meget begrænsede militære styrker .
Neutralitetspolitikken fra 1. verdenskrig som den daværende udenrigsminister Erik Scavenius havde stået i spidsen for under 1. verdenskrig, blev fastholdt af udenrigsministeren Peter Munch
da Danmark d. 9. april 1940 blev invaderet klokken lidt over 4 om morgenen, hvorfor den danske regering og kongen også accepterede de tyske kapitulationskrav få timere efter den tyske invasion .
Danmark var ej heller tyskernes mål med ”Operation Weserübung”, men blev indtaget af militærtaktiske årsager med målet om at få adgang til Norge.
Argumentet for den tyske invasion af Danmark var fra tysk side, at man ville beskytte Danmark mod et britisk angreb, og at man ville sikre Danmarks neutralitet og suverænitet: ”…
selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitralitæt og værne den saalænge Krigen varer… at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafhængighed fuldt ut sikres. ”
Det var med udgangspunkt i dette flyveblad samt et yderligere dokument med 13 militære krav, der skulle danne fundamentet for indledningen af samarbejdspolitikken
der den dag i dag stadig bliver diskuteret, kritiseret, rost og brugt af politikere som Anders Fogh Rasmussen. Her kritiserede han i 2003 den aktivistiske samarbejdspolitik
og brugte det som et argument for Danmarks deltagelse i Irak-krigen . Danmark accepterer altså tyskernes krav, og der dannedes en samlingsregering mellem de 4 store partier i Danmark .
Samlingsregeringen har løbende både store og små forhandlinger med Tyskland, hvor der først bliver pålagt censur over anti-tysk propaganda såvel som skrivelser om besættelsesmagtens militære forhold i landet
hvor tyskerne senere, i 1941, rejste krav: ”om arrestation og internering af de danske kommunister og forbud mod kommunistpartiet ” .
Skriv et svar