Samarbejdspolitikken | Opgave

Problemformulering
Hvordan har samarbejdspolitikken indflydelse på den politik der bliver ført i det 21. århundrede?
Hvad var den danske samarbejdspolitik?
Hvad mente Anders Fogh Rasmussen da han kaldte samarbejdspolitikken et
moralsk svigt, og hvilke retoriske virkemidler anvendte han i talen? Hvordan brugte han samarbejdspolitikken som argument for Danmarks deltagelse i Irak krigen?
Hvilke andre positioner kunne man have i forhold til samarbejdspolitikken?
Hvilke konsekvenser har samarbejdspolitikken haft for danmarks position som krigsførende nation i det 21. århundrede?
I det følgende redegøres der for anvendt metode.

Indledning
Den 9. April 1940 kørte det tyske militær op over grænsen til Danmark.Danmark var da indtaget af den tyske besættelsesmagt.

Frem for at kæmpe mod den tyske overmagt, valgte den daværende danske regering, at føre en samarbejdspolitik, for på den måde at skåne den danske befolkning for de værste rædsler af krigen.

I 2003 holdte Anders Fogh Rasmussens en tale, hvor han kaldte samarbejdspolitikken et moralsk svigt, fra de daværende danske politikeres side. Dette anvendte han som argument til Danmarks deltagelse i Irak krigen.

I det følgende vil der blive redegjort for samarbejdspolitikken i Danmark under besættelsen. Herefter fremkommer en analyse af Anders Fogh Rasmussens tale fra den 29. August 2003

afholdt på Søværnets Officersskole, med særligt vægt på de retoriske virkemidler. Herefter diskuteres forskellige synspunkter omkring samarbejdspolitikken
ud fra både Anders Fogh Rasmussens tale, og Hal Kochs kronik fra den 29 august 1945.

Til sidst følger en perspektivering til danmarks position som krigsførende nation i det 21. århundrede. I det følgende fremkommer problemformuleringen samt underspørgsmål hertil.

Indholdsfortegnelse
Resume
Indledning
Problemformulering
Metode
Hoveddel
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Samarbejdspolitikken var den politik politikerne i 1940 valgte at føre efter at Danmark blev invaderet af Nazi-Tyskland.

Samarbejdspolitikken skulle skåne den danske befolkning fra krigen, og give Danmark lov til at beholde politisk selvstændighed.

Det betød at Danmark fik flere rettigheder, end alle andre lande der også var under tysk besættelse. Danmark var dog nødt til at samarbejde med de tyske soldater, og den tyske regering, for at få lov til at beholde politisk selvstændighed.

Samarbejdspolitikken var kun mulig da Nazi-Tysklands begrundelse for at besætte Danmark var for at beskytte Danmark mod en engelsk invasion

og for at beskytte dansk politisk selvstændighed. De daværende danske politikere valgte at tage tyskernes ord for gode, selvom den tyske besættelse allerede var en krænkelse på den danske politiske selvstændighed.

Danmark fik lov til at beholde eget politi frem til 1944. Folketinget lovgav frem til 1943 og det danske militær blev også først opløst dette år.

Danmark havde på den måde en vis autonomi i de første 3 år af besættelsen. Alt kommunikation var imellem den danske udenrigsminister, Erik Scavenius, og den tyske. På den måde kunne det næsten virke som om Danmark ikke var besat.

Nogle af de `goder´den danske befolkning fik var handels og produktionsrelaterede, i forhold til besættelsesmagten, og altså på denne måde af økonomisk karakter.

Danmark blev nødt til at gøre mange indrømmelser, for at beholde sit politiske selvstændighed. De danske politikere var nødt til at stifte en grundlovsstridig lov, der forbød Det Danske Kommunistparti, og internerede de ledende danske kommunister.

Danmark måtte også selv bekæmpe modstandsbevægelsen (modstandsbevægelserne, da der i virkeligheden ikke var tale om en samlet organiseret bevægelse

men flere forskellige grupper, der på dette tidspunkt blev betragtet som terrorister af tyskerne). På grund af disse indrømmelser lykkedes det Danmark, at holde de danske nazister fra magten, og mindske mange af de tyske krav til Danmark.