Indledning
Den grundlæggende forskel på løb og gang er, at ved gang er der altid mindst en fod på jorden, i modsætning til løb hvor løberen skiftevis rører jorden og er i hop.

Kroppen belastes i langt højere grad ved løb, og derfor bliver energiforbruget op til tre gange så højt i forhold til gang (dette er dog individuelt og kommer meget an på fysisk form, vægt, køn og andre faktorer).

Ved løb er både puls og blodtryk langt større end ved hvile eller gang, og alt efter hvor stort det er kan man vurdere intensiteten samt den fysiske form.

Når vi løber forbændes energien i kroppen aerobt, dvs. via respiration hvor sukker omdannes til energi, vand og kuldioxid ved hjælp af ilt.

Nogle gange kan kroppen ikke optage nok ilt til at cellerne kan respirere, men kroppen behøver dog stadig energi, og det kan den få ved hjælp af anearob respiration. Her omdannes sukkeret ikke fuldstændig og den omsatte mængde energi er derfor meget lavere. Det er det mange kender som at ’benene syrer til’.

De fleste mennesker løber af to årsager. For det første fordi det er god motion og giver velvære. For det andet fordi det er meget ’lettere’ end fx boldspil eller springgymnastik, i den forstand at det hverken kræver særligt udstyr (udover løbesko) eller andre ’medspillere’. Samtidig kan man løbe stort set hvor som helst og når som helst.

Nogle mennesker der dyrker 100 meter eller marathon løb på højt plan har gjort det til deres profession og konkurrer med andre løbere verden over. Verdensrekorden for 5 km løb er 12:37.35 og blev sat af Kenenisa Bekele den 31 Maj 2004.

Dette betyder altså at han ved løb tilbagelagde 6,93 meter per sekund i samtlige 12 minutter og 37 sekunder. Prøver man at omregne til kondital, ligger det på mellem 90 og 100 (alt efter vægt og alder), sammenlignet med en gennemsnitlig ung mand med et middel kondital på 40-50. Der er altså rigtig stor forskel.

Mit primære mål med dette projekt er at løbetræne, så jeg er klar til Eventyrløbet. Jeg skal altså i bedre fysisk form og forbedre mit kondital, så jeg klarer mig bedre til Eventyrløbet. Sekundært, vil jeg gerne kunne slå min 5 kilometers løbetid på 25 min. og 29 sekunder, som jeg satte på sidste års Eventyrløb.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Fremgangsmåde
Resultater
Konklusion og evaluering
Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I den første uge var det koldt og hårdt at løbe, men jeg blev alligevel meget overrasket over et resultat på omkring 26 minutter, da jeg regnet med det ville være lavere.

Dog ville jeg stadig meget gerne forbedre løbetiden. Derimod var mit kondital som forventet lavt. I uge to og tre var vejret varmere, og jeg tror bl.a. at det påvirkede min løbetid.

Jeg kunne løbe længere, havde bedre styr på ruten, og kunne løbe til en hurtigere tid. Ligeledes fik jeg rettet op på opvarmningen så den passede bedre. Udover dette, fik jeg et overraskende bedre kondital, og så kunne jeg tydeligt mærke at jeg ikke var så forpustet efter løb.

I uge fire havde jeg kun forbedringer. Jeg prøvede at tage dybere indåndinger og få en mere stabil rytme. Samtidig kunne jeg næsten ikke mærke at jeg havde løbet dagen efter. I uge fem var jeg i sommerhus, hvilket betød at jeg måtte tage andre ruter.

Om det er ruterne der skyldes den dårligere tid, er svært at regne ud. Det kan evt. skyldes at jeg har ’ramt muren’, altså kom til et punkt hvor jeg var nødt til at presse mig selv hårdere for at opnå bedre resultater. Uanset hvad, så var jeg skuffet over resultatet.

I uge seks var jeg tilbage på samme niveau som i uge fire, og alt tydede på at jeg var ved at forbedre mig. Det skal dog nævnes at min motivation for at løbe ikke var lige så stor som i starten af projektet.

I uge syv, den sidste, kunne jeg endelig se en tydelig forbedring i forhold til de to forrige uger. Tænker jeg tilbage på det første gange jeg løb, var det meget nemt at mærke at jeg ikke var nær så forpustet og generelt havde nemmere ved både interval, 5 km løb og opvarmning.

Alt i alt kan jeg konkludere følgende, gennem hele projektet havde jeg et langsomt men stødt stigende kondital, som et resultat af det løbeprogram jeg fulgte.

I alt steg det fra 40,6, hvilket vurderes som middel- lavt, til 52,2 der vurderes som højt. Kigger man på interval løbet, er det tydeligt at se at det er stærkt varierende, hvilket må skyldes at interval løbet er baseret på egen evne til at presse sig selv fremad.