Rapport om nerverne i huden | Biologi

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Apparaturliste
Resultater
Konklusion

Uddrag
Grunden til, at det er smart at lave et forsøg, som omhandler menneskets reaktion på varme og kulde er, at det kan visualisere, hvordan kroppens nervesystem hænger sammen.

Det er, som bekendt, det sensoriske nervesystem, der får en impuls fra sansecellerne, men før mennesket opdager, at genstanden eller væsken enten er koldt eller varmt, er impulsen sendt langt videre i nervesystemet, hvor impulsen til sidst ender i centralnervesystemet. Derfor kan man med fordel vise reaktioner på varme og kulde for netop at vise nervesystemets samspil i en enhed, der giver mennesket den fulde følelse.

Det som rent fysiologisk sker i kroppen, når hænderne, eller resten af kroppen for den sags skyld, kommer i henholdsvis varmt eller koldt vand er, at der sidder nogle nærceller i huden, som går meget nemt igennem menneskets læderhud, så de kan sende nervesignalet videre. Disse nærceller er en overordnede betegnelse for de celler, der er over vores hud, som reagerer på de mindste forandringer. Dog må der tilføjes, at også disse celler adaptere til en konstant impuls.

Når huden kommer i kontakt med noget koldere eller varmere er dette ingen undtagelse. Der bliver hurtigt sendt et signal fra det sensoriske nervesystem til centralnervesystemet som gør, at der kan mærkes en forskel.

Dog er det interessant, hvorvidt kulde og varme føles lige meget på samme områder. Ifølge vores resultater står det helt klart, at der ikke er decideret forskel på hvor varme og kulde opfattes i kroppen.

Vores resultater med sømmet på håndryggen viser tydeligt, at det er nøjagtigt samme sted, der er mest følsom uanset varme eller kulde. Det er også derfor, at det umiddelbart er svært at gætte, om det er et koldt eller varmt søm, der er med at gøre.

En grund til, at det netop var ved blodåren det særlige sensitive punkt var, kunne skyldes, at der er flere frie sanseceller i det område. Det kan gøre, at det føles særligt sensitivt på netop det punkt.

Det andet forsøg med sømmet var også særligt interessant for opfattelsen af nervesystemet. Den giver en idé om, præcist hvor meget der skal til, før kroppens nervesystem aktiverer. Kroppens nervesystem sender ikke et impuls, hvis ikke det bliver stimuleret nok. Det skal stimuleres af 10 til 100 sanseceller.

Dette betyder, at når kroppen føler et tryk fra to forskellige objekter langt væk, sendes der flere impulser, end når objektet står lige ved siden af hinanden. De objekter, som står lige ved siden af hinanden, aktiverer de samme sanseceller og sender derfor et impuls, i stedet for to.

Man kan dog diskutere på baggrund af forsøgets resultater om længden og bredden af fingeren spiller en rolle, når det kommer an på, hvornår man ikke længere kan mærke forskel. I forsøget her viste det sig, at vedkommende med den længste finger kunne bedst skelne mellem de to søm og omvendt.

Det kunne derfor tænkes, at mængden af sanseceller i kroppen varierer meget lidt, men størrelsen har kroppen spiller en større rolle. Sansecellerne sidder simpelthen mere kompakt i en mindre krop, og impulserne vil derfor blive registeret i nervesystemet som en samlet impuls.

Man kunne også fristes til at spørge, hvorfor der er nogle steder på kroppen, som er mere sensitive over for tryk. Biologisk set giver det god mening, at der er nogle steder der er mere sensitive over for tryk. Det er produktet af evolution over mange årtusinder, som har gjort, at mennesket er kommet hertil.

Dog er mennesket rent biologisk stadig et urmenneske. Det er vigtigt, at et menneske kan mærke, hvor der er sikkert og ikke sikkert for dets overlevelse. Derfor giver det god mening, at man fx. er særligt sensitiv på fødderne og hænderne, da disse lemmer også er vigtige for dets perception af verden.

Man kan også på denne måde varierer forsøget, så det også besvarer, hvor ens kontaktsanser er mest effektive - også ift. temperatur. Man kunne udsætte forskellige dele af kroppen for enten varme eller kulde, og forsøgspersonen kunne derved opleve, hvilken ændring, som skabte flest impulser fra nerverne i kroppen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu