Indholdsfortegnelse
Formål:
Anvendte materialer:
Anvendte fremgangsmåde:
Teori (forventet resultat):
Resultater:
Fejlkilder (som også kunne ske, men ikke skete):
Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi har fået tildelt en række Elisa teste for COVID-19. Vi vil gerne undersøge, om nogle af de følgende 15 prøver, er positive eller negative. Vi fik også en negativ prøve, og en positiv prøve, som var kontrollerne.
Det uspecifikke forsvar, det er noget som vi alle er blevet født med. Det beskytter kroppen for alle indtrængende mikroorganismer
men ofte vil det uspecifikke forsvar ikke være i stand til selv at bekæmpe indtrængende mikroorganismer, men den hjælper det specifikke forsvar til at starte processen hvor den bekæmper virusset.
Det uspecifikke forsvar har dog ikke en genkendelsesmekanisme. Det vil sige at den ikke retter sig mod specifikke mikroorganismer, men alle mikroorganismer.
Man kan opleve at det uspecifikke forsvar hindrer andre infektioner i kroppen, indtil det specifikke bliver aktiveret.
Det specifikke forsvar indeholder hukommelsesmekanismer. Det vil sige at det specifikke forsvar kan rettes mod bestemte mirkoorganismer.
Det er også den der gør at man bliver immune i en længere periode. Ulempen er, at når første gang en mikroorganisme inficerer os, tager det tid, før det specifikke forsvarssystem aktiveres.
Derfor når vi også at blive syge og få symptomer. Det er også det der sker når man bliver inficeret med COVID-19.
Når en mikroorganisme trænger ind i kroppen, vil den blive genkendt som fremmede. På mikroorganismen findes en række molekyler som er fremmede for kroppen.
De fremmede molekyler kaldes også for antigener. Antigener er også den der igangsætter en produktion af antistoffer. Næsten alle antistoffer er opbygget på samme måde.
De er opbygget af proteiner og kulhydrater. Figur 9.1 viser os hvordan immunsystemet og forsvaret bekæmper en virus beklædt med et antigen.
Makrofagen (æde cellen) opdager at der er en virus og spiser den. Men den kan ikke nå at spise alle virusserne, så derfor henter den hjælp.
Makrofagen udstiller antigener på sin cellemembran, som gør at T-hjælpelymfocytten kan se at der er udbrudt en infektion.
T-hjælpe-lymfocytten sender derfor signaler ud til flere forskellige celler. Vi har T-hjælpe celler i kroppen mod corona virussen, men der er ikke mange.
Det vil sige, at hvis vores krop bliver ramt af COVID-19 kan vores krop ikke følge med.
Skriv et svar