Problemformulering
Hvorfor har teknologien spillet en central rolle i menneskets konfrontation med Covid-19?
Indholdsfortegnelse
Emne:
Underemne:
Problemstilling:
Besvarelse af arbejdsspørgsmål:
- Hvordan smitter Covid-19?
- Hvorfor kunne Covid-19 sprede sig så hurtigt til hele verden?
- Hvordan virker en respirator?
- Min egen respirator:
- Hvilken del af menneskekroppen bliver hårdest ramt?
- Undersøgelse nr. 2.
- Hvordan kan mange virksomheder omstille deres produktion i en krisetid?
- Hvordan er den elektricitet skabt, som vores teknologi er afhængig af?
- Hvordan bliver man rask?
- Hvilke lande blev hårdest ramt?
- Hvad er plastik lavet af?
- Perspektivering til Den spanske syge:
- Konklusion:
- Kilder:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Covid-19 kan smitte på to måder. Der er dråbesmitte og kontaktsmitte.
Dråbesmitte: smitter fra person til person via. små dråber. Dråberne spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Det betyder, at virussen ikke kan smitte ved at hænge i luften, og er derfor ikke luftbåren.
Typisk vil man blive smittet ved at man er tæt på en anden person, som udskiller små dråber ved hoste eller nys, hvorefter dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund.
Dråbesmitte kan altså forebygges ved at holde afstand. Og det er derfor vigtigt at man ikke nyser eller hoster i hånden.
Kontaktsmitte: smitter via overflader som håndtag og lignende, som man rører ved, og derefter rører sig i næse, øjne eller mund.
Virussen smitter ikke gennem huden, så du bliver kun smittet, hvis virussen kommer i kontakt med dine slimhinder, typisk i næse, mund og øjne. Her er risikoen for smitte væsentlig mindre.
Kontaktsmitte kan altså forebygges ved at sikre god håndhygiejne Og at man ikke rør sig i ansigtet, hvis man ikke har rene hænder.
---
Coronavirus er værst i lungerne og nyrerne. Grunden til at man kan dø af coronavirus er fordi at man kan få vand i lungerne, lungebetændelse eller få nyresvigt.
Altså når virussen går fra at påvirke de øvre luftveje, næse, svælg og bihuler, til at påvirke bronkierne og lungerne.
Rammer virussen bronkierne og lungerne, risikerer man at udvikle en lungebetændelse. Det er også derfor at virussen er særlig farlig for de ældre mennesker
der har et dårligt helbred, og mennesker der eksempelvis iforvejen lider af en lungesygdom, har en hjertekarsygdom eller er kronisk syge.
Fortrinnet til lungebetændelse begynder med, at immunforsvaret enten er dårligt til at bekæmpe virussen eller slet ikke har opdaget, at virussen er der.
Så har viruspartiklerne frit løb til at sprede sig til celler, der sidder helt nede i alveolerne. Det er bitte små luftsække for enden af de kanaler, der løber ned igennem lungerne, og det er her, ilten, vi indånder, ender.
Alveolerne varetager en vigtig kropslig funktion, hvor ilten via bittesmå blodkar bliver sendt ud i alle kroppens celler, så de kan fungere.
Hvis viruspartiklerne har spredt sig helt ned til alveolerne, når immunforsvaret endelig begynder at nedkæmpe virussen, kan det vanskeliggøre udvekslingen af ilt og kuldioxid Når immunforsvarets “soldater”, begynder at ødelægge de celler, som er inficeret med virus, forsøger kroppen at genoprette skaden ved at danne arvæv fx. i alveolevæggen, hvor ilten skal passere igennem til blodkarrene.
Selvom kroppens intentioner er at hjælpe, så besværliggør arvævet iltens vej til blodkarrene og den anden vej rundt, så det kommer til at tage længere tid at udskifte ilt og kuldioxid.
I takt med, at de her processer kører i lungerne, bliver det sværere at få luft.
Man trækker vejret hurtigere og dybere, fordi iltmætningen er lavere, og til sidst kan man ikke få luft. Samtidig kan virussen skabe betændelse i lungevævet, fordi virussen irriterer kroppens celler.
Skriv et svar