Indledning
Verden ligger i disse dage under for et stort pres som følge af udbredelsen af Coronavirus, en verden, hvor alting er forandret.
Corona medfører stor fysisk og psykisk belastning for os alle. Sorg kan komme til udtryk på mange måder, og mange skriver dagbog, når de har det svært.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi vågner med meldingen om, at der er 124 indlagte med Corona. Et tal, som stiger og falder, og som vi bliver konstant konfronteret med i nyhederne.
Dagens tal styrer, hvordan vi gebærder i vores daglige aktiviteter, f.eks. må vi se vores mormor på plejehjem?
Når vi kan besøge vores mormor på et plejehjem, udsætter vi det hver dag til den næste dag. Men nu har vi ikke lov til at besøge dem, vi indså, at det var værdifuldt.
Som Caspar Eric siger i sit digtet” jeg vil ikke tilbage til at udskyde besøg hos mine bedsteforældre på plejecentrene”. Dette kan fortolkes som mennesker sætter ikke pris på, hvad de har.
På det første vers kan vi læse, at det lyriske jeg siger, at man skal arbejde mere roligt og have mere tid at hvile.” Jeg vil ikke tilbage til at arbejde mig ihjel”.
Skriv et svar