Kommentar fra læreren
Det er en rigtig god besvarelse og en helt rigtig læsning. Det tematiske kan stå mere skarpt, for det handler nok meget om kontrol, magt og iskold beregning. Jegfortælleren er alt andet end kærlig og omsorgsfuld omkring sine to nære venner og kærligheden til Jeanne er ikke særlig øm, men nok snarere en magtkamp.
Du er fint omkring det du tager op. En mulighed er også at relatere til hyperrealismen/eksperimenterende realisme.
10 pil op
Indledning
Jeg vil i den følgende opgave kort opsummere/resumere novellen. Herefter vil jeg analysere novellen, hvor jeg har lagt meget vægt på personkarakterstikken. Jeg vil desuden analysere novellens titel og symbolik. Til sidst vil jeg lave en fortolkning af novellen, hvor jeg blandt andet vil inddrage novellens temaer.
Novellen ”Hver ting på sin plads” er skrevet af Annie Saumont. Den blev udgivet i 2011 i novellesamlingen ”En duft af lavendel”. Novellen handler om to barndomsvenner/ som begge bliver vild med en dame kaldet Jeanne.
Den ene af dem har svært ved at give slip på hans kærlighed til Jeanne. Novellen foregår i et hverdagsmiljø og kommer omkring de meget essentielle hverdagsirritationer/ som typisk foregår i de flestes hverdage.
Der gøres derfor brug af hverdagens realisme, som hænger godt sammen med at novellen er fra den senmoderne tid. Desuden er teksten meget minimalistisk, hvilket tvinger læseren til at læse mellem linjerne.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der er derfor flere ting som får jeg-fortælleren til at fremstå utroværdig og hans fortælling fremstår derfor mindre realistisk.
Man får blandt andet et indtryk af/ at jeg-fortælleren ved meget om barndomsvennens liv og hans forhold til Jeanne.
Det er konkrete sætninger fra hverdagen og specifikke situationer han hiver frem i fortællingen. For eksempel nævner han, at barndomsvennen søgte tilflugt bagerst i garagen og at jeg-fortælleren lyttede til barndomsvennen når han bittert fortalte om Jeanne.
Ud fra det kan man konstatere, at han ved en del om barndomsvennen og hans forhold til Jeanne. Alligevel nævner han:
”Hvis han havde fortalt mig at hun havde planlagt en rejse over Atlanterhavet, og hvis han havde indrømmet at han havde i sinde at anbringe en bombe i hendes kuffert, kunne jeg have reddet hans liv”.
Her virker jeg-fortælleren igen utroværdig, i det han først fortæller så meget om deres hverdagsliv, som om han var en del af det, men efterfølgende nævner, at han intet vidste om rejsen og den planlagte bombe.
Jeg-fortælleren er desuden god til at have selvmedlidenhed og fremstilles i teksten som en bedre mand end barndomsvennen.
Han nævner for eksempel at: ”jeg drak for at trøste mig”iv og ”jeg kunne have redet hans liv”v . Udover, at han fremstiller sig selv som en god mand, nævner han flere gange hvad han ville have gjort, hvis bare barndomsvennen havde fortalt ham noget mere.
Han har tilsyneladende gennemtænkt alle de ting han ville og kunne have gjort, for at fremstå som et godt og bedre menneske end barndomsvennen.
Han praler af, hvor fornuftig og god han er. Dog sidder man som læser tilbage med en tvivl om, hvor vidt han ville have gjort det.
Derimod bliver barndomsvennen fremstillet mere ondsindet. Han har jo nemlig i sigte at slå sine kone ihjel, hvilket allerede bliver nævnt som noget af det første.
Der bliver desuden brugt nogle negativt ladende ord i sammenhæng med barndomsvennen. For eksempel ord som irriteret, bittert, uhyre, rodehoved.
Dog nævner jeg-fortælleren, at barndomsvennen som barn ”passede han altid meget på ikke at træde myrerne ihjel”vi .
Skriv et svar