Kommentar fra læreren

Det er en rigtig god besvarelse og en helt rigtig læsning. Det tematiske kan stå mere skarpt, for det handler nok meget om kontrol, magt og iskold beregning. Jegfortælleren er alt andet end kærlig og omsorgsfuld omkring sine to nære venner og kærligheden til Jeanne er ikke særlig øm, men nok snarere en magtkamp.

Du er fint omkring det du tager op. En mulighed er også at relatere til hyperrealismen/eksperimenterende realisme.

10 pil op

Indledning
Jeg vil i den følgende opgave kort opsummere/resumere novellen. Herefter vil jeg analysere novellen, hvor jeg har lagt meget vægt på personkarakterstikken. Jeg vil desuden analysere novellens titel og symbolik. Til sidst vil jeg lave en fortolkning af novellen, hvor jeg blandt andet vil inddrage novellens temaer.

Novellen ”Hver ting på sin plads” er skrevet af Annie Saumont. Den blev udgivet i 2011 i novellesamlingen ”En duft af lavendel”. Novellen handler om to barndomsvenner/ som begge bliver vild med en dame kaldet Jeanne.

Den ene af dem har svært ved at give slip på hans kærlighed til Jeanne. Novellen foregår i et hverdagsmiljø og kommer omkring de meget essentielle hverdagsirritationer/ som typisk foregår i de flestes hverdage.

Der gøres derfor brug af hverdagens realisme, som hænger godt sammen med at novellen er fra den senmoderne tid. Desuden er teksten meget minimalistisk, hvilket tvinger læseren til at læse mellem linjerne.

Uddrag
Der er derfor flere ting som får jeg-fortælleren til at fremstå utroværdig og hans fortælling fremstår derfor mindre realistisk. Man får blandt andet et indtryk af/ at jeg-fortælleren ved meget om barndomsvennens liv og hans forhold til Jeanne.

Det er konkrete sætninger fra hverdagen og specifikke situationer han hiver frem i fortællingen. For eksempel nævner han, at barndomsvennen søgte tilflugt bagerst i garagen og at jeg-fortælleren lyttede til barndomsvennen når han bittert fortalte om Jeanne.

Ud fra det kan man konstatere, at han ved en del om barndomsvennen og hans forhold til Jeanne. Alligevel nævner han: ”Hvis han havde fortalt mig at hun havde planlagt en rejse over Atlanterhavet, og hvis han havde indrømmet at han havde i sinde at anbringe en bombe i hendes kuffert, kunne jeg have reddet hans liv”.

Her virker jeg-fortælleren igen utroværdig, i det han først fortæller så meget om deres hverdagsliv, som om han var en del af det, men efterfølgende nævner, at han intet vidste om rejsen og den planlagte bombe.