Hver ting på sin plads | Analyse & fortolkning | Annie Saumont

Indledning
Novellen ”Hver ting på sin plads” blev udgivet i 2011 af Annie Saumont, som var en fransk novelle forfatter. Novellen handler om forholdet mellem jeg-fortællerens barndomsven og hans kone. Fra første gang jeg-fortælleren møder konen, Jeanne, er han forelsket i hende. Hun lever dog et lykkeligt liv med barndomsvennen, og de ejer et lille supermarked.

Efter to år bliver det dog tydeligt at de to har meget modstridende personligheder, og ender med at drive hinanden til vanvid med henholdsvis uoverskueligt roderi og snerperi.

Barndomsvennen når sit bristepunkt og planlægger at slå Jeanne ihjel ved at placere en bombe forklædt som en gave i hendes kuffert, da hun rejser til New York for at besøge sin kusine. Hvad han dog ikke ved er, at Jeanne ikke har planer om at komme tilbage og derfor ikke vil have bomben. Hun efterlader den uvidende i bilen, hvilket resulterer i barndomsvennens død i stedet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellens opbygning kan følge berettermodellens 7 faser.

Den starter ud med anslaget, hvor jeg-fortælleren fænger læseren med en atypisk præsentation af personerne. Han forklarer meget kort lidt baggrund, og går så direkte til at barndomsvennen ved hvordan man bygger en bombe.

I præsentationen går jeg-fortælleren mere i dybden om personerne og hvem de er og deres relationer til hinanden, altså at barndomsvennen og Jeanne bliver gift og at jeg-fortælleren samtidig er forelsket i Jeanne.

I uddybningen finder vi ud af de konflikter der opstår mellem barndomsvennen og Jeanne. Deres personligheder bliver modsætninger, frustrationerne optrapper og spændingen stiger.

Point of no return kommer da jeg-fortælleren fortæller at barndomsvennen siger han vil gøre en ende på det (side 2, linje 84- 85). Her bliver det klart at der bliver gjort noget, som ikke kan ændres.

Kort efter kommer konfliktoptrapningen hvor jeg-fortælleren fortæller hvad han havde gjort hvis blot han havde vidst at barndomsvennen ville plante en bombe. Herefter kommer klimaks i det man finder ud af at Jeanne har rykket bomben og det derfor ender med at være barndomsvennen som der, og ikke hende selv, som man havde troet.

Udtoningen kommer til sidst (side 3, linje 217) hvor vi kommer tilbage til at Jeanne blot ønskede at barndomsvennen forstod at alting har sin egen plads. Den springer til at jeg-fortælleren erkender at han nok ikke kan modstå hendes charme meget længere. Det skaber en ide om hvad der vil ske efterfølgende.