Indholdsfortegnelse
Del A (4)
- Mad Og Teknologi
Del B)
- Redegørelse for Formidlingsmæssige Valg

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Verdens befolkning nyder mad som aldrig før, og kødindustrien drager fordel af folks spisevaner. Øget velstand har resulteret i en stærk trang til protein, hvilket har ført til stigende debatter om klodens udfordringer.

Begreber som "klimapyramide" i stedet for "madpyramide", sammen med "nanofood" og "stamcellebaseret mad", er blevet en del af det danske ordforråd som reaktion på fødevaremangel og klimaændringer, der påvirker store dele af verden.

Til trods for den alvorlige situation, er der stadig mange forkælede mennesker i Vesteuropa, der nyder at spise uden tanke for konsekvenserne, da de mener, at "alt drejer sig om mig".

Nogle hævder endda, som det blev sagt af Henrik Kromann Bertelsen i Randers Amtsavis, at "Det handler om at gøre, hvad man har lyst til."

Man kan undre sig over, om han har overvejet, at der er mennesker i Afrika og Indien, der ikke har det samme valg?

Miljødebatten er blevet en trend overalt. Uanset hvor man er, hører man om klimatopmøder, oversvømmelser, tørkeområder og mulig verdens undergang.

Vi er nødt til at tage ansvar for situationen, da vi selv er skyld i den. Eksperter kommer med forskellige forslag til at skabe en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Dog er problemet, at mange er forkælede og rynker på næsen af ideen om at reducere kødforbruget.

De glemmer de mennesker i den tredje verden, som ville give alt for en majskolbe ved siden af bøffen.

Der er faktisk en løsning på dette problem - kød opdrættet af stamceller. Men mange rynker stadig næsen af ideen og kalder det ikke for "rigtig mad".

Mens nogle sidder og nyder deres (dog laboratoriefremstillede) bøf, finder man andre, som Omar i Afrika, der nødig gnaver i et fiskeben fra en skraldespand. Jeg er ikke i tvivl om, hvilken af de to ting jeg ville kalde "rigtig mad" og foretrække at spise.

Ifølge Fødevareministeriets klimapyramide udleder rødt kød 11-20 kg CO_2 pr. kg råvare, hvilket er meget højt sammenlignet med frugt og grønt, der kun udleder 0,5-1 kg CO_2 pr. kg råvare.