Opgavebeskrivelse
Først vil jeg redegøre for den danske opfattelse af såkaldte negere i starten af det 20. år- hundrede. Dernæst vil jeg analysere og fortolke ”Negren” med fokus på fremstillingen af fremmede etniciteter.

Både den danskfaglige og den historiefaglige metode, vil blive an- vendt i denne analyse. Herefter vil jeg diskutere, hvordan præsentationen af ”Negere” har ændret sig de sidste 120 år.

Afslutningsvis, vil jeg forsøge at fremstille en konklusion på den overordnede problemstilling nemlig: ”Hvordan har diskursen omkring andre etnicite- ter udviklet sig i Danmark?”

Indledning
Racisme har altid eksisteret, men racismen har også udviklet sig meget. De sidste 120 år er der især sket meget i forhold til den danske opfattelse af andre racer.

Dengang mente dan- skerne og europæerne i det hele taget, at sorte mennesker var ligesom dyr, hvor vi faktuelt set i dag ved, at de er lige så meget mennesker som folk uden kulørt hudfarve.

I dag virker gamle beskrivelser om sorte direkte umenneskelige og hensynsløse, også selvom de var skre- vet af anerkendte danske forfattere.

Gennem hele opgaven bliver ordet ”neger” brugt ad- skillige gange for at beskrive en person af afrikansk afstamning. Dette ord bruges kun, fordi det passer godt sammen med opgavens historiske kontekst.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
- Opgaveformulering 1
Redegørelse 1
Analyse 2
Diskussion 5
Konklusion 6
Litteraturliste 7

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De fleste danskere fik dog infor- mationer om fremmede kulturer i skoleundervisningen. Kun 10% af skolebørnene havde om- kring år 1900 problemer ved at læse idét de gik ud af skolen.4 Derfor var der rigtig mange danskere der havde mulighed for at følge med i aviser.

Herudover var undervisningsmateri- alet i skolen fyldt med racebeskrivelser. I en af de bøger, skolebørnene blev undervist i kan man b.la. læse:

”Negerracen staar på det laveste Dannelsestrin, og dens Sprog er meget ufuldkomment” 5 Disse amoralske beskrivelser oplevede danskerne altså fra barnsben.

Dette racistiske undervisningsmateriale udspringer af, at man dengang mente, man havde viden- skabeligt belæg for, at sorte var mindre dannede og havde en lavere intelligens.

Vi kan derfor, sagtens konkludere i dag at gamle bibliografier fremstår racistiske, men i datidens videnskab troede man, at den hvide mand stod mange dannelsestrin over den sorte.6

I børnenes tegneserier kan man også finde tegn på nedladenhed over sorte. F.eks. ses det i Tintin i Congo, hvordan sorte bliver karakteriseret med meget lille intellekt og store fyldige røde læber.7

I denne bog viser Tintin, hvordan de sorte skal styres og, at de uden den hvide, diktatoriske mand er fortabte. De afrikanske børn bliver i bogen fremstillet utroligt dumme specielt matematisk.

Eksempelvis kan ingen af de sorte børn i bogen besvare spørgsmålet, ”hvad er 2+2?”. Dette stemmer overens med beskrivelsen af negeren fra Salmonsens Kon- versationsleksikon, der også fremstillede de sorte som dårlige til tal.

Tintin i Congo er yderst relevant til at vise opfattelsen af negeren, eftersom det europæiske synspunkt på dette folk forblev næsten uændret fra 1900 til 1950.8