Kvindesynets udvikling – DHO

Indledning
I denne opgave vil jeg komme ind på kvindesynet igennem slutningen af 1800 tallet og frem til midt 1900 tallet. Jeg vil fortælle noget omkring grundlovsændringen i 1915, der gøre at kvinderne fik stemmeret. Samtidig vil jeg komme ind på nogle forskellige provokanter som eksempel Josephine Baker, og J. H. Leunbach som var med til at gøre det muligt for kvinder at få fri abort.

Til slut vil jeg komme ind på hvordan det har påvirket kulturlivet i Danmark både omkring 1940’erne men også i det Danmark vi lever i, i dag.

Uddrag
Da man med grundloven i 1849 lagde grunden til et folkestyre, så skrev man hvilke mennesker der havde muligheden for at stille op til folketinget og landstinget. Og hermed til det også blev det også indikeret hvilke mennesker der ikke kunne stille op, hvilket var det 7 f’er. De 7 f’er bestod af Fruentimmere (kvinder), folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. En del af de 7 f’er, var fruentimmere, hvilket var kvinderne. Kvinderne var dengang husgående, hvilket betyd at de skulle stå for størstedelen af det huslige arbejde, men mændene tog sig af arbejdslivet og det politiske liv .

Køns situation starten af 1900 tallet var meget adskilt mellem kvinderne og mændene. Kvinderne tog sig af det huslige, hvilket betyd de hverken havde noget indflydelse på arbejdslivet og noget politisk. Dog var der kvinder der arbejdede, det var de fattige kvinder der havde brug for at kunne forsøge dem selv. De fattige kvinder der så havde jobs, de var ofte fabriksarbejdere eller tjenestepiger.

I denne periode var tjenestefolkene underlagt det en lov kaldt tyendeloven, denne lov gav herren i huset ret til at slå og fyre tyende uden varsel . Det var dengang meget hårdt for det Kvindernes situation i 1920’erne man kaldte for landhusmoderen, på grund af det dårlige arbejdsvilkår. Landhusmoderen stod for eksempelvis malkning af køer, pasning, slagtning af små dyr, medhjælp på marken mm.

Men med arbejdsvilkår og opgaver som disse, gjorde dagene lange, da kvinderne skulle stå til rådighed nærmest døgnet rund . Tjenestepiger begyndte i denne periode at gøre oprør mod deres dårlige forhold i hjemmene, så de prøvede at overbevise andre tjenestepiger om at det var nu de skulle træde til. De ville med en fagforening gøre det muligt at deres arbejdsdag nu skulle være på 12 timer, og med en uges ferie og ordenligt mad at leve på.

Dengang var der samtidig stor forskel på tjenespiger og fruer, dog var der en ting de havde tilfælles, kampen om kvinders ret til at stemme.

Sådan får du adgang til resten af materialet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her