Opgavebeskrivelse
• Undersøg med udgangspunkt i den nationalliberale bevægelse nationalismens fremvækst og udbredelse i 1800-tallet.
• Lav i forlængelse af ovenstående en analyse og fortolkning af H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”
og Adam Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” med særligt henblik på en karakteristik af nationalromantiske træk og på teksternes fremstilling af national identitet og nationalfølelse.
• Natasjas ”Giv mig Danmark tilbage” skal endvidere inddrages som perspektivering i forhold til nutidig nationalfølelse og national identitet, herunder tekstens historiebrug.
• Der skal inddrages historiske kilder i besvarelsen.
Indledning
Danmark i 1800-tallet var et land med mange store omvæltninger, og herunder har jeg i denne opgave valgt at beskæftige mig nationalismens udvikling i denne tid
hvor jeg tager udgangspunkt i den nationalliberale bevægelse. Men hvad handlede denne bevægelse om, og hvorfor opstod den?
Jeg vil analysere 2 digte, og sige noget om, hvordan deres nationalromantiske træk kom til udtryk og hvor vigtig en del nationalromantikken var for den danske befolkning.
Det var jo en tid, hvor danskerne havde allermest brug for hinanden. Disse digte er især vigtige for danskerne, da de er med til at genfinde den danske identitet.
Indholdsfortegnelse
Resume 1
Indledning 3
1: Nationalismens udvikling 4
1.1 Hvad er nationalisme? 4
1.2 Napoleonskrigene 4
1.3 Kritikken af det enevældige system 4
1.4 Kongen mistede bøndernes støtte 5
1.5 ”Danmark til Ejderen” 6
1.6 Enevælden falder 6
1.7 Delkonklusion 7
2: Analyse og fortolkning af digte 7
2.1 H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født” 7
2.2 Adam Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” 9
2.3 Perspektivering til Natasjas ”Giv mig Danmark tilbage” 10
2.4 Delkonklusion 10
3: Konklusion 11
Bibliografi 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I slutningen af 1700-tallet var der blevet gennemført en række landboreformer af den daværende kronprins, Frederik d. 6 (1768-1839).
Reformerne sikrede bønderne bedre levevilkår og gjorde dem til frie borgere . Dermed betød det, at bønderne jo havde en stor respekt og udviste meget loyalitet til den enevældige konge.
Men efterhånden som tiden gik, blev bønderne mere og mere kritiske. Der kom b.la. en krise i landbruget i 1818 til 1828, og det var med til at gøre bønderne mere kritiske overfor den enevældige styreform .
Det var især omkring denne tid i 1830’erne, at det nationale spørgsmål begyndte at spille en stor rolle i denne liberale bevægelse. Dette kan også ses på den danske avis, ”Fædrelandet”, som var et nationalliberalistisk oppositionsblad .
En af de førende skikkelser for denne bevægelse, var Orla Lehmann (1810-1870). Han voksede op i et tysktalende hjem og gik på en tysk skole.
Til trods for det var han en dansk jurist og politiker. Allerede tidligt i hans liv viste han, at han var en fremragende taler. I 1841 holdt han en tale, der blev kaldt ”Falstertalen”.
Han talte mod enevælden til en forsamling af bønder, hvor han især gik til angreb på bondens nedarvede loyalitet over for den enevældige kongemagt.
Han udtalte, at bønderne skulle finde forbundsfæller med de liberale og ikke hos den enevældige kongemagt. Han argumenterede for, hvor meget de kunne vinde, hvis de var villige til at støtte den frie forfatning.
Efter talen blev han idømt 3 måneders fængsel, da han havde skabt ”had og misnøje” mod den danske forfatning med sin tale . Men denne fængselsstraf bidrog dog kun til, at han blev mere populær.
Skriv et svar