Indholdsfortegnelse
Opgave 1
1.1 Beregn, på baggrund af oplysningerne i bilag 1, priselasticiteten for unges cigaretforbrug i perioderne 1990-2004 og 2004-2018.

1.2 Den danske regering overvejer med inspiration fra Norge at indføre en drastisk afgiftsændring på cigaretter
- Effekten på de offentlige finanser
- Adfærdsændringen hos unge rygere
- Fordelingsvirkningen

1.3 Regeringen planlægger at lægge en afgift på x kroner på en vare.
a) Forklar hvilket diagram i bilag 4 der viser effekten.
b) Forklar hvorledes afgiften påvirker forbruger - og producentoverskuddet.

Opgave 2
2.1 Analyser på baggrund af bilag 5 årsagerne til den økonomiske vækst i Norge i 2018
- Privat forbrug
- Eksport
- Import
- Investeringer
- Offentligt forbrug
- Arbejdsløshed
- Forbrugerpriser og lønudvikling

2.2 Diskuter med udgangspunkt i den aktuelle konjunktursituation i Norge fordele og ulemper ved en ændring af arbejdstiden. Kom herunder ind på vækst, konkurrenceevne og løndannelse i Norge.

Opgave 3

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Indsæt dine beregninger i besvarelsen.
Her vil jeg bruge følgende formel:

Procentvis aendring i efterspurgt maengde
Priselasticitet =
Procentvis aendring i pris

Perioden 1990-2004:
Først regner jeg den procentvise ændring i efterspurgte mængde, hvor jeg bruger følgende formel:

Slutvaerdi – begyndelsesvaerdi
Procentvis aendring = • 100
Begyndelsesvaerdi

= • 100 = −75%

Den efterspurgte mængde i perioden 1990-2004 er faldet med 75%.

---

Effekten på de offentlige finanser
En afgift er en skat man betaler til staten, når man køber en given vare. Normal er der afgifter på varer som spiritus, nødder og chokolade.

Når afgiften stiger, vil staten højest sandsynligt få flere indtægter fra afgifter. Jeg skriver højest sandsynligt, fordi det afhænger af varens priselasticitet.

Jævnfør beregningen oven over, er cigaretter en elastisk vare, som rent matematisk ses, da priselasticiteten bliver mindre end -1.

Det betyder, at den procentvise mængdeændring er større end den procentvise prisændring. Dog er talværdien ikke meget mindre end -1, så prisfølsomheden er ikke stor.

Altså betyder priselasticiteten, at hvis der kommer afgifter på cigaretter, vil salget af cigaretter falde. Dog vil salget ikke falde meget, da priselasticiteten ikke er meget mindre end -1.

Dog er det vigtigt at huske, at vi betragter tallene over 30 år, og derfor kan der være andre faktorer end prisen der gør, at salget af cigaretter er faldet.

Beregningen i opgaven oven over betyder altså, at en afgift på cigaretter vil betyde at beløbet, staten får pr. solgte pakke cigaretter stiger.

Dog er det svært at vide, hvilken effekt der er størst. For salget af cigaretter falder jo, men det er ikke til at vide, om det falder så meget, at det ikke opvejer den øgede indtægt til staten pr. pakke. Der er altså to scenarier her:

1: Afgiften pålægges, salget falder, og salget falder så meget, at afgiften ikke opvejer salget, og dermed påvirkes de offentlige finanser negativt, fordi indtægten fra afgifter er mindre, end den var førhen.

2: Afgiften pålægges, salget falder en smule, men ikke så meget, at afgiften ikke opvejer salget, og dermed påvirkes de offentlige finanser positivt, fordi indtægten fra afgifter er højere, end den var førhen.

Hvis vi kigger på eksemplet fra bilag 3 med Norge, så kunne det godt tyde på, at scenarie 1 er mest realistisk. Det skyldes især adfærdsændringen hos unge rygere, som jeg uddyber neden under.

Derud over ses neden under, at det er flest med en lav indkomst, der ryger, og de vil blive berørt meget af prisstigningen

og vil derfor ikke have råd til at købe cigaretter mere. Derfor vil andelen af folk der ryger, falde meget, og dermed er scenarie 1 mest realistisk.

Derudover er der en mere indirekte indvirkning på de offentlige finanser, for hvis salget af cigaretter falder, er der færre der ryger, og det vil påvirke sundhedssektoren positivt.

Det vil betyde at staten ikke skal bruge mange penge på folk, der har fået sygdomme som kræft, forsaget af rygning, og dermed kan det offentlige spare mange penge på sundhed, hvis færre ryger.

Dette påvirker også de offentlige finanser positivt. Derfor kan der konkluderes, at indvirkningen på de offentlige finanser afhænger af mange faktorer, men højest sandsynligt vil de offentlige finanser ikke blive meget berørt, da afgiften trækker indtægterne ned, og det sundhedsmæssige aspekt trækker udgifterne ned, og dermed vil det blive ligeligt fordelt.