Indholdsfortegnelse
Opgave 1
1.1 Beregn, på baggrund af oplysningerne i bilag 1, priselasticiteten for unges cigaretforbrug i perioderne 1990-2004 og 2004-2018.

1.2 Den danske regering overvejer med inspiration fra Norge at indføre en drastisk afgiftsstigning på cigaretter.

1.3 Regeringen planlægger at lægge en afgift på x kroner på en vare.
- Forklar hvilket diagram i bilag 4 der viser effekten.
- Forklar hvorledes afgiften påvirker forbruger- og producentoverskuddet.

Opgave 2
2.1 Analyser på baggrund af bilag 5 årsagerne til den økonomiske vækst i Norge i 2018

2.2 Diskuter med udgangspunkt i den aktuelle konjunktursituation i Norge fordele og ulemper ved en ændring af arbejdstiden. Kom herunder ind på vækst, konkurrenceevne og løndannelse i Norge.

Opgave 3
Du er ansat i Norges Bank (den norske nationalbank) og er blevet bedt om at udarbejde et notat på maksimalt 600 ord til den norske regering. Skriv notatet med udgangspunkt i bilag 5, 6, 7, 8 og 9.

Uddrag
Der ses her et screenshot fra Excel der viser beregningen af priselasticiteten for unges cigaretforbrug i perioderne 1990-2004 og 2004-2018.

Den er regnet ud ved at gøre brug af formlen for priselasticitet: Procentvis ændring i mængde / procentvis ændring i pris. Da priselasticiteten er på under -1 ved begge perioder betyder det at det er en priselastisk vare.

---

En afgiftsstigning på cigaretter vil selvfølgelig væsentlig forøge indtægterne pr. pakke. Dog vil det selvfølgelig også drastisk formindske efterspørgslen, som der så vil forringe den samlede afgifts indtægter.

Dette tiltag vil ydermere påvirke sygehusvæsnet, da en stigende afgift formentlig vil betyde faldende antal rygere, og derfor et faldende antal indlagte med tobakrelaterede sygdomme.

Der findes altså ikke et facit hvorvidt denne afgift samlet vil have en positiv eller negativ effekt på statens indtægter.

Som det kan ses i bilag 3, har en stigende afgift og derved en stigende pris en adfærdsændring hos unge rygere. Det fortælles nemlig at i Norge, i aldersgruppen 16-24 årige er antallet af daglige rygere faldet fra 29% til 3%.

Det er et tal der er faldende siden 1990, hvor den norske regering begyndte på de første afgiftsstigninger på cigaretter.

Det illustrerer altså meget godt at det er en priselastisk vare, da efterspørgslen reagerer på en prisændring. Det ses ikke som noget sejt at ryge til dagligt, men er mere kulturelt til stede i weekenderne til fester.

En afgiftsstigning som denne vil især påvirke de unge der ryger som er en del af lavindkomstfamilier, hvilket er flertallet af unge.

Det er også denne socialgruppe der ikke har råd til at bibeholde forbruget af cigaretter, skulle priserne på dem stige.

Det giver altså god mening at skulle priserne stige, vil det påvirke dem med lavere indkomster mere end dem med høj indkomst, i det at tobaksforbruget udgør en større del af deres samlede indkomst.

En stigning på 20kr vil altså højst sandsynlig ikke påvirke husstandene med høj indkomst, da de knap kan mærke det en så svag stigning i deres forbrug.