Indholdsfortegnelse
a) Forklar med udgangspunkt i bilag 2 hvordan lønniveauet i Polen og Danmark påvirker udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft i de to lande.

b) Analyser, på baggrund af bilag 2, 3 og 4, hvordan udbuddet af ufaglært arbejdskraft påvirker lønnen og beskæftigelsen i Danmark.

Opgave 3
Diskuter, med udgangspunkt i bilag 2, 3, 4 og 5 konsekvenserne for indkomstfordelingen og de offentlige finanser af at indføre en mindsteløn i Danmark på 141 kroner i timen.

Opgave 4
Analyser, på baggrund af bilag 6, årsagerne til den økonomiske vækst i Polen i 2020.

Opgave 5
a) I bilag 7 nævnes: ”Polen får i dag omkring 80% af sin strøm fra kul, og den grønne omstilling bliver hård og dyr”. Forklar kort hvad der menes med citatet.

b) Vurder med udgangspunkt i bilag 6 og 7 og dine øvrige besvarelser, årsagerne til Polens nej til klimaneutralitet i 2050. Inddrag begreberne konkurrenceevne, realindkomst og økonomisk vækst.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I overstående figur er de 3 givne nøgletal beregnet til indekstal, for at få et bedre overblik.
Derudover er der beregnet BNP pr. indbygger for at understøtte nedenstående pointer.

For at kunne beregne BNP pr indbygger med udgangspunkt i bilag 1, er BNP i løbende poster omregnet fra mia. til mil.., for at have samme måleenhed som de givne befolkningstal.

Polen har i årene fra 1994 til 2018 opnået en enorm forbedring i BNP, hvoraf BNP er steget fra indeks 100 i 1994 til indeks 897 i 2018.

Altså er BNP i løbet af perioden blevet fordoblet næsten 9 gange. En enorm stigning, men dog skal inflationen også medberegnes for at kunne kende realvæksten: 897-339=558.

Således er BNP med inflation medregnet, og er altså vækstet fra indeks 100 til 558, hvilket er ensbetydende med en markant forbedret købekraft.

Den mest relevante post er i midlertidigt BNP pr. indbygger, eftersom dette tal siger noget direkte om det enkelte individs levestandard.

BNP pr. indbygger er steget fra indeks 100 i 1994 til indeks 912 i 2018, svarende til at indbyggerne er blevet 812% rigere.

Grunden til at BNP pr. indbygger ikke matcher BNP-væksten i alt på 797% vækst, skyldes en marginal mindskning af befolkningen på ca. 1,5%.

Således, på baggrund af at BNP pr. indbygger er steget meget mere end inflationen, er købekraften pr. indbygger blevet markant større

og en bedre købekraft er ensbetydende med bedre levestandarder. Indbyggerne i Polen har som konklusion opnået markant bedre levevilkår.

---

I bilag 3 udtaler vicedirektøren fra Dansk Industris Steen Nielsen, at arbejdskraft fra udlandet kun har haft en positiv indflydelse på dansk økonomi, såfremt der er rimelige lønvilkår.

Der har nemlig været mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft har heraf fungeret som løsningen for de private virksomheder i Danmark.

Steen Nielsen nævner også, at dette ikke har påvirket de danske lønmodtagere negativt, med belægget om at den danske ledighed derimod er faldet med 50000 de seneste år.

Artiklen fra information bringer dog nogle andre nuancer med over denne debat. Her nævnes begrebet social dumping

hvor fagbevægelsen 3F mener, den udenlandske billige arbejdskraft kan presse danske lønmodtagere til enten at gå ned i løn eller blive opsagt.

Den historiske lave arbejdsløshed og den pæne lønudvikling, påviser dog et andet faktum, mener Jens Arnholtz

som også påpeger, at den udenlandske arbejdskraft kan have sat en stopper for den meget høje lønudvikling, der førhen var et resultat af mangel på arbejdskraft.