Indledning
I prologen fra Morten Papes roman ”Planen”(2015), bliver vi introduceret til et ”jeg”, som vi til sidst finder ud af, er hr.

Pape ham selv: ”Jeg åbner øjnene til en tom skolegård og klasselærer Bahnsen der stikker hovedet ud af døren og er rasende over at jeg ikke er mødt ind i klassen til hendes time. Så̊ er det nu, hr. Pape!"2

Der er derfor tale om genren autofiktion, hvilket kan karakteriseres ved at være en mellemting mellem den klassiske selvbiografi og den skønlitterære roman. Denne genre bidrager til skabelsen af sympati for jeget og giver en autentisk læseoplevelse.

Uddrag
Ved sammenligningen kommer asfalten til at ligne ”tykke hudlapper”, som er forsøgt surret sammen. Sammenligningen efterlader læseren med en fornemmelse af den ulykke og smerte, som boligkvarteret bærer nag af.

I et andet eksempel: ” Betonens mange tusinde småsten ligner pupillerne på en hær af forstenede edderkopper der stirrer på en indtil man ikke tør kigge længere af frygt for at de blinker tilbage.”

5 efterlader forfatteren læseren med et indtryk af at Planen er et uhyggeligt sted med mange predatorer (edderkopper), som altid holder øje med ens bevægelser og færden.

I denne ghetto, skal man ikke kigge på de forkerte for lang tid, før man kan forvente ballade. Ved hjælp af en række substantiver fortsætter forfatteren dernæst med introducerer os for de personer som færdes i ”Planen”.

F.eks.” Bagerens", "skolebørn", "drankernes", "pakistaner", "zombieflok", "Fulderikker", "junkier", "bistandsklienter", "gutter", "alkoholiker"3.

Denne måde at introducerer læseren for personerne på, tvinger læseren til selv fortolke betydningen og selve denotationen.

Substantiver som ”skolebørn” og ”Bagerens”, kan have en relativ neutral denotation, mens ”fulderikker” og ”junkier” bruges som en måde at fremhæve den negative del af borgere som befinder sig i Planen på Amager.

Til sidst er den første del af prologen også præget af billedsprog, som igen er med til at skabe et dystert billede af ”Planen”.

F.eks. gør Pape brug af en besjæling af solen, som repræsenterer varmhed og kærlighed, som ikke kan trænge gennem Planens store betonmure:

"Solen finder sjældent vej ind i Planen, den gemmer sig for alt det der gemmer sig rundt om hjørnerne"6.